Tidsaldrenes Plan

UDTYDNING AF KORTET OVER TIDS-ASDRENES PLAN

— TILDSALDRENE.
— HÖSTTIDERNE.
— VIRKELIGE OG TILREGNEDE LIVSSTADER.
— VOR HERRES JESU LIVSLÖB.
— HANS EFTERF ÖLGERESLÖB.
— TRE KLAS SER I NAVNKIRKEN.
— ADSKILLELSE I HÖSTENS TID.
— DEN SALVEDE KLASSE HERLIGGJORT.
— STORE TRÆNGSELS KLASSE.
— KLINTEN BRÆNDT.
— VERDEN VELSIGNET.
— UDFALDET HERLIGT

A - World That Was
"Whereby the world that then was, being overflowed with water, perished."
2 Peter 3:6

C - Third Dispensation
"In the dispensation of the fullness of times he might gather together in one all things
in Christ."
Ephesians 1:10

     Frrst har vi et Omrids af de tre store Husholdninger, A, B, C,–den frrste af disse, A, varede fra Menneskets Skabelse til Syndfloden, den anden, B, varer fra Syndfloden til Bergyndelsen af Kristi tusindDrige Regering ved hans andet Komme, og den tredje eller "Tidernes Fyldes Husholdning," C, vil vare fra Kristi Regerings Begyndelse til ud i "kommende Tidsaldre" (Ef. 1, 10; 2, 7).

     Disse tre store Husholdninger henfrres der ofte til i Skriften. A kaldes "den davFrende Verden"; B kaldes af vor Herre Jesus "denne Verden," af Pavlus "den nFrvFrende onde Verden," af Peter "den nuvFrende Verden." 

    C kaldes "den tilkommende Verden, hvori RetfFrdighed bor" i ModsFtning til den nFrvFrende onde Verden. Nu hersker det onde, og retfFrdige lider, hvorimod dette vil bli vende om i den nFste Verden: RetfFrdighed skal herske, og UdDdsrvere skal lide og til sidst alt ondt tilintetgrres.

"World that Was"
ended with
the Flood.

     Eftersom den frrste "Verden" ("Himle og Jord" eller den davFrende Tingenes Orden) forgik ved Syndfloden, sD frlger deraf, at den mD ha vFret en forskellig Orden fra "denne nFrvFrende onde Verden," hvis Fyrste ifrlge vor Herres Ord Satan er; frlgelig var denne nFrvFrende onde Verdens Fyrste ikke Fyrste over den Verden, som var frr Vandflommen, uagtet han dengang ikke var uden Indflydelse.

     Adskillige Skriftsteder kaster Lys over Guds HandlemDde pD den Tid og gir dermed et klart Indblik i hans Plan som et Hele. Tanken, vi fDr ved at lFse disse, er den, at den frrste "Verden," eller Husholdningen frr Syndfloden, var under Opsyn og sFrskilt Rrgt af Engle, som fik Tilladelse til at prrve, hvad de kunde grre for at oprejse den faldne og udartede SlFgt. Uden Tvivl var de med Guds Tilladelse stFrkt inde for at prrve det; thi deres Interesse kom til Syne i deres Sang og GlFdesjubel over Skabelsens Gerninger (Job 38, 7).

     At Engle ha’de Tilladelse til, skrndt de var uheldige, at herske i hint frrste Tidsrum, gi’s ikke alene til Kende ved alle Henvisninger til den Tid, men kan med Rimelighed sluttes af Apostelens BemFrkning, nDr han sammenstiller den nFrvFrende Husholdning med den forudgDende og den tilkommende og siger (Heb. 2, 5):

"Ikke Engle har han underlagt den tilkommende Verden."

     Nej, den Verden skal vFre under Herren Jesu og hans Medarvingers Tilsyn og Ledelse, og frlgelig vil det ikke alene bli en retfFrdigere Styrelse end "den nFrvFrende onde Verdens," men den vil ogsD ha strrre Held med sig end den frrste Verdens eller Husholdnings Bestyrelse ved Engle, hvis Uformuenhed til at bringe SlFgten tilbage ses klart af den Kendsgerning, at Menneskenes Ugudelighed blev sD stor, at Gud i sin Vrede og retfFrdige [227] Harme ved en Vandflod rdela’ hele den dalevende SlFgt pD otte Personer nFr.–1 Mos. 7, 13.

    Denne Regering, som Mennesket har forsrgt sig med under Satan, vil ende i den strrste TrFngselstid, Verden nogen Sinde har kendt. Og dermed vil vFre skaffet Bevis, ikke alene for det frugteslrse i Engles Forsrg pD at frelse SlFgten, men ogsD i Menneskets egne BestrFbelser for at nD tilfredsstillende Tilstande.

D -
Patriarchal Age  
God’s special dealings with Abraham, Isaac,
and Jacob.

     D var den Tidsalder, da Gud stod i sFrskilt Forhold til sDdanne StamfFdre som Abraham, Isak og Jakob.

E - Jewish Age
"You only have I known of all the families of the earth." Amos 3:2

    Dem viste han sFrskilt Gunst og udtalte: "Kun eder har jeg kendt (vedkendt mig af Yndest) af alle Jordens SlFgter" (Amos 3, 2). Som en Nation var de Forbillede pD den kristne Menighen, det "hellige Folk, Ejendomsfolket." ForjFttelserne til dem var Forbilleder pD de "bedre ForjFttelser" til os. 

    Deres Vandring gennem qrkenen til det forjFttede Land var et Forbillede pD vor Vandring gennem Syndens qrken til det himmelske Kana’an. Deres Ofre retfFrdiggjorde dem forbilledlig, ikke virkelige; for Blodet af Okser og Bukke kan aldrig bortta Synd (Heb. 10, 4). Men i Evangeliealderen, F, har vi de "bedre Ofre," som gr Forligelse for hele Verdens Synder. 

    Vi har den "kongelige PrFstestand," der bestDr af alle dem, der ofrer sig selv til Gud som "levende Ofre," hellige og velbehagelige ved Jesus Kristus, som er Hovedpersonen eller "vor Bekendelses YppersteprFst" (Heb. 3, 1). 

    I Evangeliealderen finder vi de Virkeligheder, [228] hvoraf den jrdiske Tidsalder og dens Tjenester og Skikke var Skygger.–Heb. 10, 1.

F - Gospel Age
"Wherefore, holy brethren, partakers of the heavenly calling, consider the Apostle and High Priest of our profession, Christ Jesus." Hebrews 3:1

    Det onde har endnu Lov at herske over Verden, for at disse ved Berrring dermed kan prrves, om de er villige til at opgi den menneskelige Natur med dens Forrettigheder og Velsignelser som et levende Offer, idet de ligedannes med Jesu Drd, for at de mD agtes vFrdige til at vFre ham lig i Opstandelsen.–

G -
Messianic Age
"Look for new heavens and a new earth, wherein dwelleth righteousness."
II Peter 3:13

     Den frrste af disse, Millenniets Tidsalder, G, er den eneste, hvorom vi har nogen afgjort Oplysning. 

     Det er de tusind Cr, i hvilke Kristus skal herske over og derved velsigne alle Jordens SlFgter, ivFksFttende "den ved alle de hellige Profeters Mund omtalte Genoprettelse af alle Ting" (Apg. 3, 19-21). 

     I den Tidsalder skal Synden og Drden for evigt slettes ud; for "Kristus brr regere, indtil han har lagt alle Fjender under sine Frdder. Den sidste Fjende, som blir tilintetgjort, er Drden"–Adamsdrden (1 Kor. 15, 25. 26). 

     Det vil bli den store Ombygningstid. I den Regering vil Menigheden, Jesu Kristi Brud, hans Legeme, vFre forbundet med ham, ligesom han lovede og sa’: 

"Ham, som sejrer, vil jeg gi SFde hos mig pD min Trone, ligesom ogsD jeg sejrede og sidder hos min Fader pD hans Trone."–Cb. 3, 21.

H - "Ages
to Come"
"In the Ages to Come he might show the exceeding riches of his grace." Ephesians 2:7

    Det er sD langt i Forvejen nok at vide, at det vil bli Herlighedens og Velsignelsens Tidsaldre under guddommelig Yndest.

Jewish Age Harvest
"Lift up your eyes,
and look on the fields; for they are white already to harvest." John 4:35, Matthew 3:11,12

     Hrsten ved Enden af den jrdiske Tidsalder omspFndte fyrretyve Cr, der varede fra Begyndelsen af Jesu Virksomhed, da han blev salvet af Gud med Cnden (Apg. 10, 37. 38), 29 e. Kr., indtil Jerusalems qdelFggelse, 70 e. Kr. I denne Hrst endte den jrdiske Tidsalder og begyndte Evangeliealderen. Disse Tidsaldre gik over i hinanden, som Tegningen udviser.

    Dog blev der vist dem Gunst i halvfjerde Cr derefter, ved at Evangeliekaldelsen indskrFnkedes til dem i Overensstemmelse med Profetens Udsagn (Dan. 9, 24-27) om, at i halvfjerds Uger (af Cr) skulde der vises dem Gunst, og i Midten af den sidste Uge skulde Messias udryddes [dr], men ikke for sig selv.

    "Kristus drde [ikke for sin egen, men] for vore Synders Skyld" og bragte dermed Slagtoffer og Madoffer til at ophrre i Midten af Ugen,–halvfjerde Cr frr Udlrbet af de halvfjerds Paktsuger, der var afmDlte som Jrdefolkets Gunsttid. Da det sande Offer var blet bragt, kunde de forbilledlige naturligvis ikke lFnger godkendes af Jehova.

     I dette den jrdiske Hrsts Tidsrum tog Evangeliealderen sin Begyndelse. Denne Tidsalders FormDl er at kalde, udvikle og prrve "Guds Kristus"–Hoved og Lemmer. Dette er Cndshusholdningen; frlgelig er det pD sin Plads at sige, at Evangeliealderen begyndte med Jesu Salvelse "med den Hellig Cnd og med Kraft" (Apg. 10, 38. Luk. 3, 22; 4, 1. 18) ved hans DDb. Med Hensyn til Menigheden, hans Legeme, begyndte den halvfjerde Cr senere.

Gospel Age Harvest
"In the time of harvest I will say to the reapers, Gather ye together first the tares, and bind them in bundles... but gather the wheat into my barn."
Matthew 13:30

"The harvest is the end of the age."
Matthew 13:39

    Evangeliets Tidsalder slutter afsnitsvis ligesom dens Mrnster eller Skygge, den jrdiske. Ligesom der de frrste syv Cr af Hrsten helligedes i en sFrlig Forstand til et Arbejde iblandt og for Israel efter Krdet og var NDdesDr, sDledes finder vi her en lignende SyvDrstid afmFrket som havende den samme Betydning for Evangeliemenigheden, efterfulgt af en TrFngselstid ("Ild") for Verden som Straf for Ugudelighed og som en Forberedelse for RetfFrdighedens Regering,–hvorom mere en anden Gang.

N - Plane of Human Perfection – Actual or Reckoned
"What is man, that thou art mindful of him?...Thou madest him a little lower
than the angels."
Hebrews 2:6-9

R - Plane of Sin and Depravity
"Wherefore, as by one man sin entered into the world, and death by sin; and so, death passed upon all men, for that all have sinned."  Romans 5:12

STIEN TIL HERLIGHED.

     K, L, M, N, P, R fremstiller hver et forskelligt Trin. 

    N er den fuldkomne Menneskenaturs Stade. Adam stod pD dette Trin, frr han syndede; men fra Ulydighedsrjeblikket af faldt han ned til det fordFrvede Stade, R, pD hvilket alle hans Efterkommere frdes. 

    Dette svarer til den "Brede Vej," som frrer til Undergang. P betegner Stadiet for den forbilledlige RetfFdiggrrelse, regnet som bragt i Stand ved Lovens Ofre. Det var ikke virkelig Fuldkommenhed, for "Loven gjorde intet fuldkomment."–Heb. 7, 19.

     N fremstiller ikke alene den menneskelige Fuldkommenheds Stade, hvorpD den fuldkomne Mand, Adam, stod, men ogsD alle retfFrdiggjortes Stilling. 

    "Kristus drde for vore Synder efter Skrifterne," og som en Selvfrlge blir alle, som tror pD Kristus,–alle, som modtar hans fuldkomne og fuldendte VFrk som deres RetfFrdiggrrer,–ved Troen af Gud regnede som retfFrdiggjorte, som om de var fuldkomne Mennesker, som om de aldrig ha’de vFret Syndere. 

    I Guds qjne regnes altsD alle, der modtar Kristus som deres Genlrser, for at vFre pD den menneskelige Fuldkommenheds Trin, N. Dette er det eneste Standpunkt, hvorfra Mennesket kan nFrme sig Gud eller ha noget Samfund med ham. Alle dem, som stDr pD dette Trin, kalder Gud Srnner–menneskelige Srnner. 

    Adam var sDle des en Srn (Luk. 3, 38) og ha’de Samfund med Gud, frr han blev ulydig. Alle de, som modtar vor Herres Jesu fuldendte ForsoningsvFrk, agtes eller regnes for genoprettede til den oprindelige Renhed, og som Frlge deraf har de FFllesskab eller Samfund med Gun.

Baptism -
A symbol of consecration.

  "...present your bodies a living sacrifice...
your reasonable service."
Romans 12:1

    Nogle troende–refFrdiggjorte Personer–er tilfreds med, hvad GlFde og Fred de har ved Troen pD deres Synders Tilgivelse og Fnser sDledes ikke Rrsten, som kalder dem til at komme hrjere op. 

    Andre, drevne af Guds KFrlighed, sDledes som den har vist sig i deres Genlrsning fra Synden, og frlende, at de ikke er deres egne, siden de er blet krbte med en hrj Pris, siger: "Herre, hvad vil du, at jeg skal grre?" 

    Til sDdanne lyder Herrens Svar gennem Pavlus, som siger: 

"Jeg formaner eder, Brödre, til ved Guds megen Barmjhertighed at fremstille eders Legemer som et Offer, levende, helligt, velbehageligt for Gud,–eders fornuftige Gudsdyrkelse" (Rom. 12, 1). 

    Hvad mener Apostelen med sDldes at drive pD Fremstillingen af os selv som levende Ofre? Han mener, at vi skulde indvie evhver Evne og Gave, vi ejer, til Guds Tjeneste, sD at vi herefter ikke skal leve for os selv eller for Venner eller for vor Familie eller for Verden eller for noget andet, men for ham og i hans lydige Tjeneste, som krbte os med sit eget dyrebare Blod.

    Vi er ikke hellige som Jesus, der ikke vidste af Synd; for vi er af den fordrmte SlFgt. Ikke heller, fordi det helt har lykkedes os at nD til Fulkommenhed i Opfrrsel; for vi mener ikke om os selv, at vi har nDt den Fuldkommenhed, hvortil vi er kaldte, men vi har denne Skat i [232] (skore og sprukne) Lerkar, for at vor endelige Fuldkommenheds Herlighed kan ses at vFre af Guds Gunst og ikke pD Grund af vor egen Dygtighed. Men vor Hellighed og vor Velbehagelighed for Gud som Ofre kommer af, at Gud har retfFrdiggjort os fra al Synd af fri NDde ved vor Tro pD Kristi Offer for vor Skyld.

M - Plane of
Spirit Begettal
"And the Holy Spirit descended in a bodily shape like a dove upon him, and a voice...said, thou art my beloved Son..." Luke 3:22,
Acts 10:38

    Fra det qjeblik, de offervier sig til Gud, blir disse ikke lFnger regnet for Mennesker, men for at vFre avlede af Gud ved Sandheds Ord,–ikke lFnger menneskelige, men fra den Tid af Dndelige Brrn. De er nu et Skridt nFrmere Klenodiet, end da de frrst trode. Men deres Dndelige VFsen er endnu ufuldkomment: de er kun avlede, endnu ikke födte af Cnden. 

    De er Dndelige Brrn i Fostertilstand, pD Trin M,–Cndsavlingens Trin. Fordi de er avlede af Cnden, regnes de ikke lFnger som menneskelige, men Dndelige; for den menneskelige Nature, der en Gang var deres, en Gang retfFrdiggjort, har de nu gi’t op eller regnet som drd,–et Offer, levende, helligt, velbehageligt for og modta’t af Gud. 

    De er nu nye Skabninger i Kristus Jesus, det gamle (deres menneskelige HDb, Vilje og FremadstrFben) er forbigangent, og alt er blet nyt; thi "I er ikke i Krdet, men i Cnden, sDfremt Guds Cnd bor i eder" (2 Cor. 5, 17. Rom. 8, 9). 

    Dersom I er blet avlede af Cnden, "er I (som menneskelige VFsner) drde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud."

     Trin L betegner den fuldkomme Dndelige TilvFrelsesstand; men frrend Trin L kan nDs, mD vor Pakts Betingelser opfyldes. Det er een Ting at indgD Pakt med Gud om, at vi vil vFre drde for alt menneskeligt, og en anden Ting at opfylde den Pakt under vort jordiske Levnetslrb,–at holde "Legemet under" (drdt), holde vor egen Vilje ude af Syne og kun udrette Herrens Vilje.

    IndtrFdelsen pD Stadiet L kaldes Frdsel, [233] eller den fulde IndtrFdelse i Livet som et CndevFsen. Hele Menigheden vil trFde ind pD dette Stade, nDr den er sanket ud (udsrgt) af Verden i "Hrsten" eller ved Evangeliealderens Ophrr. 

    De "drde i Kristus skal opstD frrst." DerpD skal vi, som lever og overbliver, forandres i et qjeblik,–grres til fuldkomne Dndelige VFsner med Legemer lig Kristi herlige Legeme (for "dette drdelige mD ifrres Udrdelighed"). Siden det fuldkomne er indtrDdt, da skal det, som er stykkevis (den avlede Tilstand med Krdets forskellige Hindringer, som vi nu er underkastede), afskaffes.

     Men der er endnu et Skridt lFnger at ta ud over en Fuldkommenhed i Dndelig TilvFrelse, nemlig til "den derpD frlgende Herlighed,"–Trin K. Vi henfrrer ikke her til en Personens Herlighed, men til en Magtseller Embedsherlighed. At nD Trin L bringer fuld personlig Herlighed, det vil sige, herlig TilvFrelse lige med Kristus. 

    Men efter at vi er sDledes fuldkommede og gjort aldeles lige med vor Herre og vort Hoved, skal vi bli forbundne med ham i Magtens og Embedets "Herlighed,"–sidde hos ham pD hans Trone, ligesom han efter at vFre fuldkommet ved sin Opstandelse blev ophrjet til MajestFtens hrjre HDnd i det hrje. SDledes skal vi indtrFde i evig Herlighed, Trin K.

a - Adam
in Perfection
"And God said, Let us make man in our image, after our likeness..."
"And God saw every thing that he had made, and behold, it was very good..."
Genesis 1:27,31

c - Ancient Worthies
"...Abraham believed God, and it was counted to him
for righteousness."
Romans 4:3

d - Mankind
from flood
to Messianic Age
"Wherefore, as by one man sin entered into the world, and death by sin; and so death hath passed upon all men, for that all have sinned."
Romans 5:12

e - Fleshly Israel Typically Justified as a Nation
"For the law having
a shadow of good things to come, and not the very image of the things, can never with those sacrifices which they offered year by year continually make the comers thereunto perfect."
Hebrews 10:1

f - Jewish Time of Trouble
"Whose fan is in his hand, and he will thoroughly purge his floor, and will gather the wheat into his garner; but the chaff he will burn with fire unquenchable."
Luke 3:17

g - Jesus
at age 30,
a Perfect Man
"...Christ Jesus... made himself of no reputation and took upon him the form of a servant and was made in the
likeness of men."
Philippians 2:5,7

     Adam var et fuldkomment VFsen, Pyramide a. LFg MFrke til dens Stilling–pD Trin N, der betegner menneskelig Fuldkommenhed. 

    PD R-Trinnet, Syndens og Ufuldkommenhedens Trin, eller det fordFrvede Stade, findes Pyramiden uden Top, en ufuldkommen Figur, der fremstiller den faldne Adam og hans faldne Efterkommere, –fordFrvede, syndige og fordrmte.

     Abraham og andre pD den Tid, retfFrdiggjorte (d. v. s. regnet for fuldkomne) pD Grund af Tro, fremstilles ved en Pyramide (c) pD N-Trinnet.

    Abraham var [234] Medlem af den fordFrvede MenneskeslFgt og hrrte af Naturen hjemme med de andre pD R-Stadiet; men Pavlus fortFller os, at Abraham blev retfFrdiggjort af Tro, d. v. s., han regnedes af Gud som en syndfri og fuldkommen Mand for sin Tros Skyld. 

    Dette lrftede ham efter Guds Skrn op over fordFrvede, syndige Mennesker, Verden, til N-Stadiet, og skrndt i Virkeligheden endnu ufuldkommen, optoges han alligevel i den Yndest, Adam ha’de tabt, nemlig Omgang med Gud som en "Ven" (Jak. 2, 23). 

    Alle, som stDr pD det fuldkomne (syndfri) Trin N, er Venner af Gud, og han er en Ven af dem; men Syndere (pD R-Trinnet) er i Fjendskab mod Gud,–"fjendske i onde Gerninger."

     Efter Syndfloden var Verden, fremstillet ved Figure d, endnu pD Stadiet R,–endnu i Fjendskab, hvor den blir ved at vFre, indtil Evangeliemenigheden er srgt ud, og Milleniets Tidsalder begynder.

     "Israel efter Krdet" var i den jrdiske Tidsalder, da de forbilledlige Ofre af Okser og Bukke rensede dem (ikke virkeligt, men forbilledligt, "for Loven gjorde intet fuldkomment"–Heb. 7, 19), forbilledlig retfFrdiggjorte; frlgelig stDr de (e) pD P-Trinnet, den forbilledlige RetfFrdiggrreles Trin, som varede fra Givelsen af Loven pD Sinai Bjerg, indtil Jesus gjorde Ende pD Loven ved at nagle den til sit Kors. 

    Der endte den forbilledlige RetfFrdiggrrelse ved Indfrrelsen af de "bedre Ofre" end de jrdiske Forbilleder, de, som virkelig "borttar Verdens Synd" og "kan grre dem [virkelig] fuldkomne, der srger hen til dem."–Heb. 10:1.

    Den Prrvelsens og TrFngeselens Ild, som det krdelige Israel gennemgik, da Jesus var nFrvFrende og sigtede dem og samlede Hveden, de "sande Israeliter," ud fra dem, og isFr da han efter Hvedens Udsankning "opbrFndte Avnerne [den vragede Del af hint System] med uudslukkelig Ild," det betegnes ved Figur f. Det var en TrFngselstid, som de var for afmFgtige til at afvende. Se Luk. 3, 17. 21. 22. 1 Tess. 2, 16.

     Jesus var i TredveDrsalderen et fuldkomment Menneske med Mandsmodenhed (g), han ha’de forladt den [235] Dndelige Tilstands Herlighed og var blet et Menneske, for at han (af Guds NDde) skulde smage Drden for ethvert Menneske. Guds Lovs RetfFrdighed er ufravigelig: qje for qje, Tand for Tand og Liv for Liv. 

    Det var nrdvendigt, at et fuldkomment Menneske shulde dr for MenneskeslFgten, fordi RetfFrdighedens Krav ikke kunde fyldestgrres pD nogen anden MDde. En Engels Drd kunde lige sD lidt betale Skylden og udlrse Mennesket som "Oksers, og Bukkes Drd, der aldrig kan bortta Syden." 

    Derfor blev han, som kaldes "Guds Skabelses Begyndelse," et Menneske, "blev Krd," for at han kunde gi den Lrsepenge (det tilsvarende Vederlag), som vilde genlrse Menneskeheden.

    Han mD ha vFret et fuldkomment Menneske, ellers kunde han ikke ha gjort mere end noget andet Medlem af den faldne SlFgt til at udrede Krbesummen. Han var "hellig uden Skyld, ubesmittet, adskildt fra Syndere." 

    Han tog den samme Form eller Skikkelse, som Syndere har,–"syndigt Krds Lignelse,"–den menneskelige Skikkelse. Men han tog denne Skikkelse i dens Fuldkommenhed. 

    Han tog intet af dens Synd, ha’de heller ikke Del i dens Ufuldkommendhed, uden for sD vidt han frivillig deltog i nogles Sorger og Smerter under sin Virksomhed, idet han tog geres Piner og Svagheder, da han meddelte dem sin Livskraft og Sundhed og Styrke. 

     Da han blev fundet i Skikkelse som et (fuldkomment) Menneske, fornedrede han sig selv og blev lydig til Drden. Han fremstillede sig selv for Gud og sa’: "Se jeg kommer (i Bogens Rulle er der skrevet om mig) for at grre din Vilje, o Gud,"–og betegnede denne Indvielse ved en VanddDb. 

    Da han sDledes fremstillede sig selv, offerviede sit VFsen, var hans offer helligt (rent) og velbehageligt for Gud, som viste sin Godkendelse ved at fylde ham med sin Cnd og Kraft,–da den HelligDnd kom over ham og sDledes salvede ham.

h - Jesus,
Spirit Begotten
at Jordan
"And Jesus, when he was baptized, went up straightway out of the water: and, lo, the heavens were opened unto him, and he saw the
Spirit of God descending like
a dove, and
lighting upon him."
Matthew 3:16

i - Jesus Resurrected as a Divine Being
"And he is the head of the body,
the church:
who is the beginning, the firstborn
from the dead..."
Colossians 1:18

    Denne Avling var et Skridt opad fra menneskelige KDr og vises ved Pyramide h pD Trinnet M, Cndsavlingens Stade. PD dette Trin tilbragte Jesus halvfjerde Cr af sit Liv,–indtil hans menneskelige TilvFrelse endte pD Korset.

    DerpD blev han, efter at ha vFret drd i tre Dage, oprejst til Livet–til Dndelig TilvFrelses Fuldkommenhed (i, Trin L), frdt af Cnden,–"den frrstfrdte af de drde." 

    "Hvad der er födt af Cnden, er Cnd." Jesus var derfor ved og efter sin Opstandelse en Cnd,–et CndevFsen og ikke lFnger et menneskelig VFsen i nogen Forstand.

     Sandt nok, efter sin Opstandelse ha’de han Evne til at grre sig synlig som et Menneske, hvad han ogsD gjorde, for at han kunde lFre sine Disiple og godtgrre for dem, at han ikke lFnger var drd; men han var ikke et Menneske og stod ikke lFnger under menneskelige KDr, men kunde komme og gD som Vinden (selv nDr Drrene var lukte), og ingen kunde sige, hvorfra han kom, eller hvor han gik hen. 

"SDledes er hver den, som er födt af Cnden."
–Joh. 3: 8. Jvfr. 20, 19. 26.

k - Jesus,
40 days after his resurrection in divine glory
"Which he wrought in Christ, when he raised him from the dead, and set him at his own right hand in the heavenly places, far above all principality and power, and might, and dominion, and every name
that is named."
Ephesians 1:20,21

l - Jesus,
in the Gospel Age, set down
with the Father
on His  throne
"To him that overcometh will I grant to sit with me in my throne, even as I also overcame and am set down
with my Father
in his throne."
Revelation 3:21

     Fyrretyve Dage efter sin Opstandelse fo’r Jesus op til MajestFten i det hrje–den guddommelige Herligheds Trin, K (Pryamide k). I Evangelieaderen har han vFret i Herligheden (l), "siddet hos Faderen pD hans Trone" og vFret Hoved for sin Menighed pD Jorden,–dens Styrer og Vejleder. 

    I hele denne Evangeliealder er Menigheden blet udviklet, optugtet og prrvet i den Hensigt, at den ved Tidsalderens Ende eller Hrst kan bli hans Brud og Medarving. Frlgelig har den Delagtighed i hans Lidelser, for at den ogsD [237] kan herliggrres sammen med ham (Trin K), nDr den rette Tid kommer.

    Menighedens Trin til Herligheden er de samme som dens Leders og Herres, som "har efterladt os et Eksempel, for at vi skulde vandre i hans Fjed,"–kun at Menigheden begynder pD lavere Stade. 

    Vor Herre, har vi set, kom til Verden pD den menneskelige Fuldkommenheds Trin, N, medens alle vi af AdamsFtten stDr pD et lavere Trin, R,–Syndens, Ufuldkommenhedens og Gudsfjendskabets Stade. 

    Hvad der derfor frrst er nrdvendigt for os, er at bli retfFrdiggjorte og sDledes at nD Trinnet N. Hvorledes blir dette gjort? Sker det ved gode Gerninger? Nej. Synderen kan ingen gode Gerninger grre.

    Betingelsen, hvorpD vi kom til det retfFrdiggjorte eller fuldkomne menneskelige Trin, er da den, at Kristus drde for vore Synder, genlrste os og lrftede os "ved Troen pD hans Blod" op til det fuldkomne Stade, hvorfra vi faldt i Adam. 

    "Vi blir retfFrdiggjorte [lrftede til N-Trinnet] af Tro." Og "retfFrdiggjorte af Tro, har vi Fred med Gud" (Rom. 5, 1) og regnes ikke lFnger af Gud for Fjender, men som retfFrdiggjorte menneskelige Srnner pD samme Trin som Adam og vor Herre Jesus; kun at de var virkelig fuldkomne, medens vi bare regnes for det af Gud og skulde regne os selv for at vFre det. 

    Dette tilegner vi os ved Troen pD Guds Ord, som siger: I er "dyrtkrbte," "genlrste," "frit retfFrdiggjorte fra alt." Vi stDr lydelrse, pletfri og hellige for Gud i den os ved Troen tilregnede Kristi RetfFrdigheds KlFder. 

     Vore Synder indvilgede han i at fD sig tilregnet, sD at han kunde bFre vor Straf for os, og han drde pD vore Vegne, som om han var Synderen. Hans RetfFrdighed tilregnes som en Frlge deraf alle dem, som modtar hans Genlrsning, og den bringer med sig alle de oprindelig, frr Syndens IndrFdelse, ejede Rettigheder og Velsignelser. 

    Den genopretter os til Livet og til Samfund med Gud. Dette Samfund kan [237] vi ha med det samme ved Udrvelse af Tro, og Livet og fuldere Samfund og GlFde tilsikres os–i Guds "rette Tid."

    I Evangeliets Tidsalder har han vFret i FFrd med at kalde pD den "lille Hjord" af "Medarvinger," sigende: "Min Srn, giv mig dit Hjerte,"–det vil sige, giv dig selv, alle dine jordiske KrFfter, din Vilje, dine Gaver, dit alt til mig, ligesom Jesus har sat dig Eksemplet, og jet vil grre dig til en Srn pD det hrjere Trin end det menneskelige. 

    Jet vil grre dig til en Dndelig Srn, med et Dndeligt Legeme lig den opstandne Jesus–"det udtrykte Billede af Faderens Person." 

    Dersom du vil opgi alle dine jordiske HDb, BestrFbelser, Udsigter o. s. fr., offervie den menneskelige Natur aldeles og opslide den i min Tjeneste, sD vil jeg gi dig en jrjere Natur end Resten af din SlFgt, jeg vil grre dig "delagtig i guddommelig Natur,"–til en "Guds Arving og Kristi Medarving, sDfremt du lider med ham, for at du ogsD kan bli herliggjort med ham."

*) Ordet Natur bruges i en tillFmpet Forstand, nDr der siges om et Menneske, at han er ond af Naturen. Strengt ta’t er intet Menneske ondt af Naturen. Menneskenaturen er "sDre god," et jordisk Billend af den guddommelige Natur. SD hvert Menneske er af en god Natur, medens Vanskeligheden er, at denne gode Natur er blet fordFrvet.  Det er derfor unaturligt for et Menneske at vFre ond, grum, bister, o. s. v., og naturligt for ham at vFre Gud lig. Det er i denne dets oprindelige Betydning, vi ovenfor bruger Ordet Natur.  Vi retfFrdiggrres at Kristus til en fuld Tilbagevenden til alle vor Menneskenaturs Forrettigheder og Velsignelser–til det jordiske Billede af Gud.

    Det er sandt, vi mD ikke tabe vor Tro, ellers vil vi derved tabe vor RetfFrdiggrrelse, men som retfFrdiggjorte og vedblivende i Troen, er vi i Stand til (gennem den os givne NDde ved vor Avling af Cnden) at udfrre Gerninger, at bFre Gud velbehangelig Frugt. Og Gud krFver dette; for det er det Offer, vi indgik Pakt om at bringe. Gud krFver, at vi viser vor PDskrnnelse af den store Kamppris ved at gi alt, hvad vi har og er, for den, ikke til Mennesker, men til Gud,–et Offer, helligt og ved Kristus velbehageligt for ham,–vor fornuftige Gudsdyrkelse.

The Widow's Mite - pictures the Christian giving his/her all in consecration.

    Idet vi sD srger i hans Ord om et Svar, hrrer vi hans Rrst belFre os om, at vi skal overgi ham vort alt, ligesom vor Herre Jesus gjorde, ved at grre godt mod alle Mennesker, efter som vi har Lejlighed, isFr mod Troens Husstand,–idet vi fremsFtter Dndelig eller naturlig Mad for dem, klFder dem i Kristi RetfFrdighed eller med det jordiske KlFdebon, efter som vi har RDd og Evne, eller efter som de har behov. 

    NDr vi har offerviet alt, avles vi af Cnden; sD har vi nDt Trin M. Og nu vil vi ved den os givne Kraft, om vi grr Brug af den, vFre i Stand til at udfrre hele vor Pakt og bli Sejrvindere, ja mer end sejre ved hans Magt eller And, som elskede os og krbte os med sit eget dyrebare Blod. Men idet du sDledes vandrer i Jesu Fjed,