|
| |
|
Denne
Verdens Riger
13
TRETTENDE KAPITEL |
|

|
|
—DET
FÖRSTE
HERRENDÖMME.
—DET
BLEV SAT OVER STYR.
—DETS
TILBAGEVINDING
OG BRINGEN
I LAVE.
—GUDS
FORBILLEDLIGE KONGEDÖMME.
—MAGTRANEREN.
—TO
TRÆK
AF
DET NUVÆRENDE
HERREDÖMME.
—DE
MAGTHAVENDE ÖVRIGHEDER,
INDSATTE AF GUD.
—NEBUKADNESARS
OPFATTELSE
AF DEM.
—DANIELS
OPFATTELSE
OG UDTYDNING.
—DENNE
VERDENS
KONGERIGER
SETE FRA AT ANDET STANDPUNKT.
—MENIGHEDENS
TILBÖRLIGE
FORHOLD
OVER FOR NUVÆRENDE
REGERINGER.
—KONGERS
GUDDOMMELIGE RET
KORTELIG UNDERSÖGT.
—KRISTENHEDENS
PåSTANDE
FALSKE.
—ET
BEDRE HåB
I DET FEMTE VERDENSRIGE |
|

Man was created in God's image.

"Male and female created He
them."
|
[249]
I det frrste Kapitel af den guddommelige Cbenbaring udtaler Gud sit FormDl med sin jordiske Skabelse og dens Styre:
“Og
Gud sa’: Lad os grre Mennesker i vort Billede, efter vor Lignelse, og de
skal herske over Havets Fiske og over Himlens Fugle og over KvFget og over al Jorden og over alt Kryb, som rrrer sig pD Jorden.
“Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, i Guds
Billede skabte han det; Mand og Kvinde skabte han dem.
“Og Gud velsignede dem, og Gud sa’ til dem: VFr frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden og underlFg eder den, og hersk over Havets Fiske og over
Himlens Fugle og over hvert Dyr, som rrrer sig pD Jorden!”
|
|

Dominion of Earth was given to Adam.
|
Dermed
blev Herredrmmet over Jorden lagt i HFnderne pD MenneskeslFgten, idet det frrste Menneske, Adam, som var fuldkommen og derfor
aldeles skikket til at vFre Jordens Herre, Styrer og Konge, modtog det pD hele SlFgtens Vegne. Dette Hverv, at vFre frugtbare og at opfylde Jorden og underlFgge sig den og herske over den, blev ikke gi’t
til Adam alene, men til hele SlFgten: “De skal herske” o.s. fr. Ha’de
MenneskeslFgten bevaret sin Fuldkommenhed og Syndfrihed, vilde
dette Herredrmme aldrig gledet den ud af HFnderne.
|
| God
did not give man dominion over his fellow-men.

Slavery
is not God's design
for men.
|
[250]
Man vil lFgge MFrke til, at i dette Hverv gi’s ingen noget Herredrmme eller Myndighed over Medmennesker, men hele
SlFgten
gi’s der Herredrmme over Jorden til at dyrke den og grre Brug af dens Frembringelser til det almene
bedste.
Ikke alene stilles dens PlantevFksters og Mineraliers Rigdom dermed til
Menneskets RDdighed, men ogsD al dens Mangfoldighed af Dyreliv stDr til hans Tjeneste.
Ha’de SlFgten beholdt sin Fuldkommenhed og udfrrt denne Skaberens oprindelige Bestemmelse, vilde
det, efterhDnden som den tiltog i Antal, ha vFret nrdvendigt for Menneskene at rDdfrres med hverandre og at ordne deres BestrFbelser pD en heldig MDde og at udfinde Veje og Midler til en retfFrdig og vis Fordeling af de fFlles Velsingnelser.
Og da det i Tidens Lrb vilde ha vFret umuligt pD Grund af deres store MFngde at komme sammen og holde RDd, vilde det ha vFret nrdvendigt for forskellige Klasser af Mennesker at
vFlge
nogle iblandt sig til at frembFre deres fFlles Meninger og handle pD deres Vegne.
Og om alle Mennesker var fuldkomne i sjFlelig,
legemlig og sFdelig Henseende, om enhver elskede Gud over alt og sin
NFste
som sig selv, vilde der ingen Brydning ha vFret i en sDdan Ordning.
|
| God
designed
a government
in which every man would be
a sovereign -- |
SDledes set, var Skaberens oprindelige Plan for
Jordens Regering en Republik i Form, et Styre, hvori enhver enkelt kom
til at ta Del, hvori hvert Menneske vilde vFre Selvhersker, til fulde skikket i enhver
Henseende til at udfrre sit Embedes Pligter til bDde sit eget og det almindelige Vel.
|
| governed
in harmony with the Supreme Ruler
of the universe, Whose law is love.

Love fulfills
God's law.
|
Dette
Mennesket overdragne Herredrmme over Jorden ha’de kun een Betingelse, hvorpD dets evige Vedvaren beroede, og det var, at
denne guddommeligt overdragne Herskermagt altid skulde udrves i Samklang med Verdensaltets hrjeste Styrer, hvis ene Lov, kort sammenfattet, er
KFlighed.
“KFrlighed er Lovens Flyde.” “Du skal elske
Herren, din Gud, af hele dit Hjerte og af hele din SjFl og af hele dit Sind.... Og du skal elske din NFste som dig selv.”–Rom. 13, 10. Matt. 22,
37-40.
|
| Adam’s
disobedience forfeited his life
and dominion
over earth.

|
[251]
Om denne store Gunst, som blev Mennesket til Del, siger David, idet han
priser Gud:
“Du
gjorde ham lidt ringere end Englene, med Ere og HFder kronede du ham. Du gjorde ham til Hersker
over dine HFnders Gerninger” (Sal. 8, 6-7).
Dette
Herredrmme, der blev gi’t MenneskeslFgten i Adams Person, var den frrste GrundlFggelse af Guds Kongedrmme pD Jorden. Mennesket udrvede sDledes Herredrmme som Guds StedfortrFder.
Men Menneskets Ulydighed mod den rverste Styrer forspildte ikke alene hans Liv, men
ogsD alle hans Rettigheder og Fordele som Guds betrode
Hersker over Jorden. Han var fra den Stund af en Oprrrer, styrtet fra Tronen og drdsdrmt.
DerpD ophrrte i Hast Guds Kongedrmme pD Jorden og er ikke siden blet oprettet undtagen
en kort Tid pD forbilledlig Vis i Israel. Uagtet Mennesket i Eden
mistede sin Ret til Liv og Herredrmme, blev hverken det ene eller det andet
pludselig ta’t fra ham, og sD lFnge det drdsdrmte Liv varer, har Mennesket Lov til at udrve Jordens Herredrmme efter sine egne Begreber og egen Duelighed,
indtil Guds rette Tid kommer, da han, som har Retten, skal overta det
Herredrmme, som kan krbte.
|
| Our
Lord’s death purchased man
and his dominion.

|
Vor
Herres Drd genlrste eller krbte ikke alene Mennesket, men ogsD hele hans oprindelige Arv, Jordens Herredrmme medregnet. Da han har krbt det, er Retten nu hos ham; han er nu den
retshjemlede Arving og vil i rette Tid, og det snart, overta sin krbte Ejendom (Ef. 1, 14).
Men
ligesom han ikke krbte Mennesket for at holde ham som sin TrFl, men for at han kunde genoprette ham til hans
forrige Tilstand, sDledes med Jordens Herredrmme: han krbte det og alle Menneskets oprindelige
Velsignelser i den Hensigt at gi dem tilbage, nDr Mennesket atter er i Stand til at bruge dem i
Samklang med Guds Vilje. Frlgelig vil Messias’s Regering pD Jorden ikke bli evigvardende.
Den
vil kun vare ved, indtil han ved sit kraftige Jernstyre har gjort Ende pD alt Oprrr og al OpsFtsighed og genoprettet den faldne SlFgt til den oprindelige Fuldkommenhed, hvori de
vir vFre
helt i Stand til rettelig at udrve [252] Jordens Herredrmme, som det oprindelig var pDtFnk.
NDr det sDledes er genoprettet, vil det atter vFre Guds Kongedrmme pD Jorden, stillet under Mennesket, Guds indsatte
StedfortrFder.
|
|
Israel
was typical
of the promised
kingdom.

|
I
den jrdiske
Tidsalder indrettede Gud Israels Folk som sit Kongedrmme under Moses og Dommerne,–en Slags Republik,–men
den var kun forbilledlig. Og det bagefter oprettede, mere enevFldige Styre, isFr under David og Salomon, var i nogle Henseender
et Forbillede pD det lovede Kongedrmme, da Messias skulde regere.
Ulig de omboende Folkeslag ha’de Israel Jehova
til deres Konge, og det hed sig, at deres Herskere tjente under ham,
hvad vi ser af Sal. 78, 70. 71.
Dette
udtales ret tydelig i 2 Krrn. 13, 8 og 1 Krrn. 29, 23, hvor Israel kaldes “Herrens Kongedrmme,” og hvor det siges, at Salomon “sad pD HERRENS TRONE som Konge i Davids, sin Faders,
Sted,” som sad pD eller udrvede den samme Trones Styre i de forudgDende fyrretyve Cr som Sauls, den frrste Konges, Efterfrlger.
Da
Israels Folk gjorde OvertrFdelse mod Herren, tugtede han dem gentagende, indtil
han omsider tog deres Kongedrmme aldeles bort. Sedekias var den sidste af Davids
Linie, der regerede, og i hans Dage blev Kongemagtens Spir bortta’t.
Der blev Guds forbilledlige Kongedrmme omstyrtet. |
| The
typical kingdom
of Israel
was overthrown... |
Guds
Afgrrelse
i Sagen udtales i de Ord:
“Du
ihjelslagne, ugudelige, du Israels Fyrste, hvis Dag er kommen pD den Misgernings Tid, som bringer Undergang! SD siger den Herre Herre:
“Tag Huen bort og lrft Kronen af! Hvad der nu er, skal ikke vFre mere. ....
“Jeg vil vende op og ned, op og ned, op og ned pD det; heller ikke ved dette skal det blive, indtil han
kommer, hvem Retten tilhrrer, og jeg gir ham den” (Esek. 21, 25-27).
I Overensstemmelse med denne Profeti kom Babels Konge
mod Israel, tog Folket til Fange og bortfrrte deres Konge. Om end senere genoprettet til national
TilvFrelse af Mederen Cyrus, stod de dog under og svarede
Skat til de pD hinanden frlgende Riger, det medisk-persiske, det grFske og det romerske, [253] lige ned til den
endilige qdelFggelse af deres TilvFrelse som et Folk i 70 e. Kr.; siden den Tid har
de vFret
adspredte blandt alle Folkeslag.
|
| until
Christ,
the rightful heir,
claims it.
Since
A.D. 70 Israel has been scattered
among all nations. |
Israels
Kongedrmme er det eneste siden Faldet, som Gud nogen Sinde har
godkendt for i nogen Retning at fremstille hans Regering, Love m. m. Der
ha’de vFret mange Folkeslag frrend deres, men intet andet kunde med Rette grre Krav PD Gud som dets GrundlFgger, eller at dets Herskere var Guds StedfortrFdere.
Da Hovedsmykket blev ta’t af Sedekias, og
Israels Kongedrmme blev omstyrtet, blev det vedta’t, at det skulde
bli liggende, indtil Kristus, Verdens retshjemlede Arving, skulde komme
og grre Krav pD det. Dermed blir som en naturlig Frlge alle andre Kongedrmmer, der har Magt indtil Genoprettelsen af Guds
Kongedrmmer, brFndemFrkede som “denne Verdens Riger” under
“denne Verdens Fyrste;” og hvilke som helst Krav pD at vFre Guds Kongedrmmer, nogen af dem fremstiller, er frgelig falske.
Ikke heller blev Guds Kongedrmme “OPRETTET” ved Kristi frrste Komme (Luk. 19, 12). Dengang og siden da har
Gud udskilt dem fra Verden, som vil bli agtet, vFrdige til at regere med Kristus som Medarvinger
til den Trone. Frrst ved sit andet Komme vil Kristus overta Kongedrmmet, Magten og Herligheden og vFre Herre over alle. |
|


|

The Arch of Titus, Rome,
Italy
The Arch of Titus, on which the Jewish menorah taken from the Temple in Jerusalem is depicted, commemorates Titus’ capture of Jerusalem in 70 A.D.
|
| All
other kingdoms are styled
the "Kingdoms
of this World." |
Alle
andre Riger undtagen Israels kaldes ifrlge Skriften hedenske Riger,–denne Verdens
Riger” under “denne Verdens Fystre”–Satan. Efter Guds Kongedrmmes Borttagelse i Sedekias’s Dage var Verden
uden nogen Regering, som Gud kunde vedkende sig, eller hvis Love og
Anliggender had sFrlig
frrte
Tilsyn med.
De
hedenske Regeringer kendtes Gud ved pD anden HDnd, idet han offenlig udtaler sin Bestemmelse (Luk.
21, 24) om, at i Mellemtiden skal hedenske Regeringer ha RDdighed over Jerusalem og Verden.
|
"...Jerusalem
shall be trodden down of the Gentiles until
the times of
the Gentiles be fulfilled."
Luke 21:24
Fallen
man
has proven
his inability
to govern himself.

|
Denne
Tid mellem Borttagelsen af Guds Spir og Regering og disses Genoprettelse
med strrre Magt og Herlighed i Kristus kaldes i Skriften:
“Hedningernes Tider.” Og disse “Tider” eller Cr, hvori “denne Verdens [254] Riger” har Lov
til at rDde,
har faste GrFnser, og Tiden for Genoprettelsen af Guds Kongedrmme under Messias er lige sD fastsat og afmFrket i Skriften.
Onde
som disse hedenske Regeringer har vFret, blev de dog tilladte eller “beskikkede af
Gud” i et viist qjemed (Rom. 13:1). Deres Ufuldkommenhed og Misstyre udgrr en
Del af den almindelige Undervisning in Syndens overvFttes Syndighed og godtgrr det faldne Menneskes Uformuenhed til at styre
sig selv, ikke engang til sin egen Tilfredshed.
Gud tillader dem i det vFsenlige at udfrre deres egne FormDl, sD vidt de kan, og griber kun ind, nDr de vilde komme i Vejen for hans Planer. Hans
Bestemmelse er, at omsider skal alt virke til det gode, og til sidst
skal endog “Menneskets Vrede berede ham Pris.”
Resten, hvad der ikke vil virke noget godt, tjene
noget qjemed eller yde nogen LFrdom, holder han tilbage.–Sal. 76, 11.
|
| Satan
misrepresented God’s character
and blinded men
to the truth.

|
MennesketsUformuenhed
til at grunde en fuldkommen Regering mD tilskrives hans Svagheder i hans faldne, fordFrvede Tilstand. Disse Svagheder, som i sig selv
vilde krydse menneskelige BestrFbelser for at frembringe en fuldkommen Regering, er ogsD
blet udnyttede med Fordel af Satan, som frrst fristede Mennesket til Utroskab mod den rverste Hersker.
Satan har uafladelig ta’t Fordel af Menneskets,
Svagheder, fDt godt til at synes ondt og ondt godt, og han har
vrangfremstillet Guds Karakter og Planer og gjort Menneskene blinde for
Sandheden. Idet han sDledes er virksom i Hjerterne pD Vantroens Brrn (Ef. 2, 2), har han ta’t dem til Fange efter
sin Vilje og gjort sig selv til, hvad vor Herre og Apostlerne kalder
ham,–denne Verdens Fyrste eller Hersker (Joh. 14, 30; 12, 31).
Han er ikke denne Verdens Fyrste ifrlge Ret, men ved Magtran, gennem List og Svig–ved at
lede faldne Mennesker. Det er, fordi han er en Magtraner, at han kort og
godt vil bli afsat. Ha’de han en virkelig Ret some Fyrste over denne
Verden, vilde han ikke bli sDledes medhandlet.
|
| When
the Gentile Times expire,
Satan will be bound and overthrown. |
Det
vil sDledes
ses, at Jordens Herredrmme, som det for nFrvFende udrves, har bDde en usynlig og en synlig [255] Side. Den frrste er den Dndelige, den sidste den menneskelige Side,–de
synlige jordiske Riger, der til Dels er under en Dndelig Fyrstes, Satans, Magt.
Det var, fordi Satan sad inde med denne Magt, at
han kunde tilbyde at grre vor Herre til den rverste, synlige Hersker pD Jorden under hans Ledelse (Matt. 4, 9).
NDr Hedningernes Tider er omme, vil begge Sider af
det nuvFrende Herredrmme fD Ende; Satan vil bli bundet og denne Verdens
riger omstyrtede.
|
 |
Den
faldne, forblindede, sukkende Skabning har i HundredDr trasket sin tunge Vej, lidende Nederlag ved
ethvert Skridt, idet selv dens bedste BestrFbelser har vist sig frugteslrse, dog altid hDbende, at Guldalderen, som deres VismFnd ha’de drrmt om, stod for Drren.
Den ved ikke, at en endnu strrre Udfrielse end den, der hDbes og sukkes efter, vil komme gennem den
foragtede NasarFer og hans Etherfrlgere, der som Guds Srnner snart vil Dbenbares med Kongemagt til dens Udfrielse.–Rom.
8, 22. 19.
For
ikke at lade sine Brrn i Mrrke med Hensyn til sin Tilladelse af onde Regeringer og
vedrrrende sit endelige FormDl at indfrre en bedre Styrelse, nDr disse Riger under hans altrDdende Forsyn fDr tjent det qjemed, for hvilket de blev tilladte, har Gud
gennem sine Profeter gi’t os adskillige storartede
Rundskuefremstillinger af “denne Verdens Riger” og pDviser til vor Opmuntring hver Gang deres Omstyrtelse
ved Oprettelsen af hans eget refFrdige og evige Kongedrmme under Messias, Fredsfyrsten. |
| God
gave
the world empires permission to rule. |
At
Menneskets nuvFrende Forsrg med at udrve Herredrmme ikke er pD vellykket Trods mod Jehovas Vilje og Magt, men i
Kraft af hans Tilledelse, fremgDr af Guds Budskab til Nebukadnesar, hvori Gud gir
de fire store Verdensriger, Babylon, Medo-Persien, GrFkenland og Rom, Tilledelse til at herske
indtil Tiden for Oprettelsen af Kristi Kongedrmme (Dan. 2, 37-43). Dette Viser, hvor denne
Herredrmmets Frist vil ende.
|
|

|
| |
Idet
vi nu kaster Blikket pD disse profetiske Billeder, lad os komme i Hu, at de
begynder med Babylon ved [256] Omstyrtelsen af Israels Kongedrmme, Herrens forbilledlige Kongedrmme.
NEBUKADNESARS
SYN AF JORDENS REGERINGER.
Blandt
de Ting, der “tilforn er skrevet os til LFdom,” for at vi, som bydes at vFre de foresatte qvrigheder underdanige, ved Skriftens TDlmodighed og Trrst ogsD kan ha dens HDb (Rom. 15, 4; 13, 1), er Nebukadnesars Drrm og dens guddommelige Udtydning ved Profeten.–Dan.
2, 31-45.
|
Daniel
forklarede Drrmmen, sigende:
|
“Du,
o Konge, skuede, og se, der var et stort Billede; dette Billede
var vFldigt, og dets Glans overvFttes stor; det stod lige for dig, og dets
Udseende var forfFrdeligt.
“Dette Billedes Hoved var af fint Guld, dets Bryst og
dets Arme af Srlv, dets Bug og dets LFnder af Kobber, dets Ben af Jern, dets Frdder dels af Jern og dels af Ler.
“ Du skuede, indtil en Sten blev lrsreven, ikke med HFnder, og den slog til Billedet pD dets Frdder af Jern og Ler og knuste dem.
“Da
knustes pD een Gand Jernet, Kobberet, Srlvet og Guldet, og de var som Avner fra Somrens TFrskepladse,
og Vinden tog dem, og deres Sted blev slet ikke fundet.
“Men
Stenen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte
hele Jorden.
“Det
er Drrmmen;
og dens Udtydning skal vi sige Kongen.
“Du,
o Konge, Kongernes Konge, hvem Himlens Gud har gi’t Riget
og Magten og Styrken og Eren [der blev de hedenske Riger, eller foresatte qvrigheder,
beskikkede af Gud], og allesteds, hvor Menneskenes Brrn, Markens Dyr og Himlens Fugle monne bo, har
han gi’t dem i din HDnd og ladet dig herske over dem alle,–du er Hovedet
af Guld.

“Og
efter dig skal der opkomme et andet Rige, ringere end dit [Srlv], og atter et andet, et tredje Rige af Kobber,
som skal herske over al Jorden.
“Og et fjerde Rige skal vFre stFrkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og srnderslDr alt, skal det som Jernet, der srnderknuser, srnderslD og srnderknuse alle hine.
“Og at du skuede Frdderne og TFerne dels af Pottemagerler [257] og dels af Jern,
det betyder, at det skal vFre et delt Rige, og at der skal vFre noget af Jernets Styrke i det, eftersom du
skuede Jernet blandet med Leret.
“ Og at Frddernes TFer var dels af Jern og dels af Ler, det betyder,
at Riget til Dels skal vFre stFrkt og til Dels skrrbeligt.” |
|
Nebuchadnezzar’s
Prophetic Dream
of the Four Universal Empires
 |
Gold Head
|
= Babylon
|
Silver Arms
& Breast
|
= Medo-
Persia
|
Brass Belly
& Thighs
|
= Greece
|
Iron Legs
|
= Rome
|
Stone
|
= God's
Kingdom
|
|
Den,
som er kendt med Historien, kan let blandt Jordens mange mindre Riger,
som er opkommet, komme pD Spor efter de fire af Daniel ovenfor, beskrevne Disse
kaldes VERDENSRIGER,–det frrste, Babylon, Hovedet af Guld (V. 38); det nFste, Medo-Persien, Babylons Overvinder, Brystet
af Srlv;
det tredje, GrFkenland, Medo-Persiens Overvinder, Bugen af Kobber; og
det fjerde, Rom, det stFrke Rige, Jernbenene og de lerblandede Frdder.
Tre
af disse Riger ha’de vFret, og det fjerde, det romerske, svang Verdenssepteret,
da vor Herre blev frdt, idet vi lFser:
“En
Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde
indesives i Mandtal.”–Luk. 2, 1.
Jernriget,
Rom, var langt stFrkere og varede lFnger end dets ForgFngere. Egenlig er Romerriget endnu til–i
Evropas Riger. Denne Deling fremstilles i Billedets ti TFer.
Leret blandet med Jernet i Frdderne betegner Sammenblandingen af Kirke og
Stat. Denne Blanding kaldes i Skriften “Babylon”–Forvirring. Hvad
vi pD Stunden skal se, Sten er Sindbilledet pD Guds sande Kongedrmme, og Babylon satte en Efterligning af Sten–Ler–i
Steden, som det har forenet med de tiloversblevne Levninger af (Jern-]
Romerriget.
Og dette Blandingssystem–Kirke og Stat–Navnkirken
viet til denne Verdens Riger, hvilket Herren kalder Babylon, Forvirring,
tiltar sig Navnet Kristenheden–Kristi Rige. Daniel udlFgger:–
“Og
at du skuede Jernet blandet med Leret, det betyder, at de skal blande
sig ved MenneskesFd [Kirke og Verden blandes–Babylon], men de
skal ikke hFnge sammen, den ene med den anden, som Jernet ikke
blander sig med Leret.”
De kan ikke grundig blande sig til en ensartet Masse. “Og i disse
Kongers Dage [de ved TFerne betegnede Riger, de sDkaldte “kristne Riger,” [258] eller
“Kristenheden”]
vil Himlens Gud oprette et Rige, som ikke skal rdelFgges i al Evighen, og hvis Herredrmme ikke skal overlades til noget andet Folk; det
skal knuse og grre Ende pD alle hine Riger, men selv skal det stD fast evindelig.”–Dan. 2, 43. 44.
Daniel
NFvner
ikke her Tiden for disse hedenske Regeringers Ophrr; det finder vi andensteds; men enhver forudsagt
OmstFndighed tilkendegir, at i vor Tid er Enden nFr, endog lige for Drrene. PavevFsnet har lFnge pDstDt, at det er det Rige, som Himlens Gud her lovede
at oprette, og at det som Opfyldelse af denne SpDdom knuste og gjorde Ende pD alle andre Riger.
Sandheden
er imidlertid den, at Navnkirken bare sluttede sig sammen med jordiske
Riger som Ler med Jern, og at Pavedrmmet aldrig var Guds sande Kongedrmme, men slet og ret en Forfalskning af det.
Et
af de bedste Beviser for, at Pavedrmmet ikke rdela’ eller gjorde Ende pD disse jordiske Kongerigher, er det, at de endnu
findes til. Og nu, da Leret er blet trrt og skrrt, taber det sin KlFbeevne, og Jernet og Leret viser Tegn pD Oplrsning og vil snart smuldre hen, nDr “Stenen,” det sande Kongedrmme, slDr til dem.
Idet
Daniel fortsFtter sin Udtydning, udtaler han:
“Eftersom du skuede, at en Sten blev lrsreven fra BjFrget, ikke med HFnder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Srlvet og Guldet. Den store Gud har kundgjort
Kongen, hvad der skal ske herefter, og fast stDr Drrmmen, og trovFrdig er dens Udtydning.”–V. 45.
Stenen,
som blev lrsreven fra BjFrget, ikke med HFnder, og slDr og adspreder de hedenske qvrighedsmagter, betegner den sande Menighed, Guds
Kongedrmme.
I Lrbet af Evangeliealderen blir dette “Sten”-Kongedrmme tilberedt, “lrsrevet,” tilhugget og tildannet for sin
fremtidige Stilling og Storhed,–ikke med menneskelige HFnder, men ved Sandhedens Magt eller Cnd, Jehovas usynlige Magt.
NDr det er fuldfFrdigt, nDr det er helt lrsrevet, vil det slD til og rdelFgge denne Verdens Riger. Ikke Folket, men
Regeringerne betegnes ved Billedet, og disse skal rdelFgges, for at Folket kan bli udfriet. Vor Herre
Jesus kom ikke for [259] at rdelFgge Menneskers Liv, men for at frelse dem.–Luk. 9,
56.
|
The
stone cut out of a mountain represents the kingdom of God...
 |
Under
sin Tilberedelse, medens den blir lrsrevet, kunde Stenen, med Henblik pD dens fremtidige Bestemmelse, kaldes et vordende
BjFrg,
sDledes
kunde Menigheden ogsD kaldes, og blir undertiden kaldt, Guds Kongedrmme.
I Grunden blir Stenen dog frrst til BjFrget, nDr den har slDt til Billedet, og sDledes vil Mennigheden i den fulde Forstand frrst bli til Kongedrmmet, der opfylder hele Jorden, nDr “Herrens Dag,” “Dagen med Vrede over
Folkene,” eller “TrFngselens Tid” er omme, og nDr den er blet grundfFstet, og alle andre Herredrmmer er blet den underdanige.
Kom
nu det Lrfte i Hu, som vor Herre gav Sejrvinderne i den kristne
Menighed:
“Ham,
som sejrer, vil jeg si SFde hos mig pD min Trone,”–“og den, som sejrer, og som
tar Vare pD mine Gerninger indtil Enden, ham vil jeg gi Magt over
Hedningefolkene, og han skal regere dem med Jernspir, sD Lerkarrene srnderknuses, ligesom ogsD jeg har fDt af min Fader” (Cb. 3, 21; 2, 26. 27. Sal. 2, 8-12).
|
| The
hand
that smote the governments will heal the people. |
NDr Jernstaven har udrettet sit qdelFggelsesvFrk, da vil den HDnd, som slog, ta fat pD at lFge, og Folket vil vende om til Herren, og
han skal lFge dem (Es. 19, 22. Jer. 3, 22. 23. Hos. 6, 1; 14, 4.
Es. 2, 3), idet han gir dem Prydelse i Steden for Aske, GlFdens Olje i Steden for Klagesuk og Lovprisnings
KlFder
for en vansmFgtet Cnd.
|
| Nebuchadnezzar’s
dream represents the world’s viewpoint. |
DANIELS
SYN AF JORDISKE REGERINGER.
I
Nebukadnesars Syn ser vi Jordens Riger fra Verdens Standpunkt, hvorfra
de er en Fremvisning af menneskelig Herlighed, Storhed og Magt, endskrndt vi deri ogsD ser en Antydning af deres Forfald og endelige
Undergang, som det viser sig i Nedgangen fra Guld til Jern og Ler.
|
|

Emperor Diocletian (245-313 A.D.) |
Sten-Klassen,
den sande Menighed, er under sin UdvFlgelse eller Udtagelse fra BjFrget blet agtet for intet af Verden. Den er blet
foragtet og forkastet af Mennesker. De ser intet skrnt i den, sD de skulde ha Lyst til den. Verden elsker,
beundrer, lovpriser og [260] forsvarer de it dette store Billede
fremstillede Herskere og Regeringer, skrndt den uafladelig er blet skuffet, narrert, sDret og undertrykt af dem.
I bunden og ubunden Stil ophrjer Verden dette Billedes store og fremgangsrige Helte,
dets Alexandere, CFsarer, Bonaparter og andre, hvis Storhed viste sig i
deres Medmenneskers Nedslagtning, og som i deres Magtgridskhed gjorde
Millioner til Enker og faderlrse.
Og sDdan er endnu Cnden, der ytrer sig i Billedets “ti TFer,” sDledes som vi for Tiden ser den fremtrFde i deres opstillede HFre pD mere end tolv Millioner Mand, vFbnede med enhver Art satanisk Mordredskab,
Nytidens Opfindsomhed har kunnet hitte pD, for at slagte hverandre pD Befaling af de “foresatte qvrigheder.”
|
| |
De
hovmodige prises nu lykkelige, ja de, som rver Ugudelighed, er blet opbyggede (Mal. 3, 15).
Kan vi da ikke se, at qdelFggelsen af dette store Billede sker derved, at Stenen
slDr
til det, og Guds Kongedrmmes Oprettelse betyder Frigrrelse for de undertrykte og Velsignelse for alle?
Skrndt Forandringen for en Tid vil volde TrFngsel og Nrd, vil den dog til sidst bringe RetfFrdighedens Fredsfrugter.
|
Daniel’s
dream represents
God’s viewpoint.
Daniel siger:
| “Jeg
sD
i mit Syn om Natten, og se, Himlens Vinde brrd
frem over det store Hav.
“Og
fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.
“Det
frrste
var som en Lrve,
og det ha’de qrnevinger....
“Og
se, et andet Dyr, det nFste,
ligt en Bjrrn....
“Og
se, et andet, ligt en Parder.... efter dette sD
jeg i Nattens Syner, og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfFdeligt
og overmDde
stFrkt,
og det ha’de store TFnder
af Jern, det Dd
[261] og knuste, og det, som blev tilovers, trDdte
det ned med sine Frdder;
“Og
det var anderledes end alle de Dyr, som var frr
det, og det ha’de til Horn.”
–Dan. 7, 2-7. |
|
Men
lad os nu, idet vi husker pD Forskellen i Standpunkter, kaste Blikket pD de samme fire jordiske Verdensriger fra det
Standpunkt, Gud og de, der samstemmer med ham, indtar, som det blev
afmalet i et Syn for den elskede Profet Daniel.
Ligesom disse Riger tar sig hFderslrse og dyriske ud for os, sDledes fremstilles disse fire Verdensriger for ham
som fire store og rivende vilde Dry.
Og for hans Blik var Guds kommende Kongedrmme (Stenen) forholdsvis herligere, end hvad
Nebukadnesar sD.
Fjerde
Dyrs

Lrven
=
Babylon |
Bjrrnen
=
Medo-Persien |
Parderen
=
GrFkenland |
Fjerde
Dyrs =
Roms |
Enkelthederne
med Hensyn til de frrste tre Dyr (Babylon, Lrven, Medo-Persien, Bjrrnen, og GrFkenland, Parderen) med deres Hoder, Frdder, Vinger m. m., som alt er Sindbilleder,
forbigDr vi som noget, der er af mindre Vigtighed i vor nFrvFrende Undersrgelse end det fjerde Dyrs, Roms, Enkeltheder.
Om
det fjerde Dyr, Rom, siger Daniel: |

The "Dreadful Beast" |
“Efter
dette sD jeg i Nattens Syner, og se, et fjerde Dyr, frygteligt
og forfFrdeligt og overmDde stFrkt; .... og det ha’de til Horn.
“Jeg agtede nrje pD Hornene, og se, et andet lidet Horn skrd op imellem dem, og tre af de forrige Horn blev
oprykte for det, og se, der var qjne som Menneskerjne pD dette Horn, og en Mund, som talte store
Ting.”–Dan. 2, 7. 8.
|
|
The
three horns of the Roman Empire

The "Little Horn"
|
Her
vises Romerriget til Skue, og dets Magts Deling vises i de ti Horn, et
Horn er Sindbillede pD Magt. Det lille Horn, som skrd op imellem disse, og som tilegnede sig tre af
de andres Magt og herskede blandt Resten, betegner Romerkirkens,
Pavemagtens eller det pavelige Horns, ringe Bergyndelse og gradvise
Stigen i Magt.
Da dets Indflydelse tog til, blev tre af
Romerrigets Afdelinger, Horn eller Magter (Herulerne, det rstlige Eksarkat og qstgoterne) ryddede af Vejen for at grre Plads for dets Oprettelse som en verdslig Magt
eller Horn.
Dette sidste sFrskilt mFrkelige Horn, Pavedrmmet, udmFrker sig ved sine qjne, Tegn pD Forstand, og ved sin Mund–sine Ytringer, sine
PDstande, m. m.
|
 |
Dette
fjesrde Dyr, der forestiller Rom, gir Daniel intet beskrivende Navn.
Medens de andre beskrives som lrve-, bjrrn- og parderlignende, var det fjerde sD glubsk og fFlt, at intet af Jordens Dyr kunde sammenlignes
med det.
Cbenbaringsskriveren Johannes var ogsD, da han sD det samme sindbilledlige Dyr (Regeringsstyre) i
et Syn, i Forlegenhed for et Navn til at beskrive det med og gir det
omsider adskillige. Blandt andre kaldte han det “DjFvelen” (Cb. 12, 9).
Det
er [262] visst, at han valgte et passende Navn; for Rom har, nDr det ses i Lyset af sine blodige Forfrlgelser, rigtignok vFret den mest djFvelske af alle jordiske Regeringer.
Endog i sin Omskiftning fra det hedenske Rom til
det pavelige Rom gav det Eksempel pD eet af Satans SFr-KendemFrker; for han omdanner sig ogsD til et Udseende som en Lysets Engel (2 Kor. 11,
14), ligesom Rom omdannede sig fra Hedenskab og gjorde Krav pD at vFre kristeligt–Kristi Kongedrmme.*
|
| |
| *) Den OmstFndighed,
at Rom kaldes DjFvelen, modbeviser ingenlunde en personlig DjFvel; snarere det modsatte. Det er, fordi der er sDdanne Dyr til som Lrver,
Bjrrne og Pardere med kendte NaturprFg, at Regeringer lignedes med dem. Og sDledes, fordi der er en DjFvel med kendte KaraktertrFk, lignes det fjerde Rige med ham. |
|
|
The Beast and
the Little Horn
are gradually destroyed. |
Efter
at ha gi’t nogle Enkeltheder med Hensyn til dette sidste eller
romerske Dyr, og isFr om
dets ejendommelige eller pavelige Horn, udtaler Profeten, at der vil bli
afsagt Dom mod dette Horn, og det vilde begynde at table sit Herredrmme, som vilde bli tilintetgjort lidt efter lidt,
indtil Dyret var rdelagt.
|
| The
Beast will be slain
by the rising
of the masses
in the Day
of the Lord.

|
Dette
Dyr eller Romerriget bestDr endnu i sine Horn eller Inddelinger og vil bli
ihjelslDt ved Folkemassernes Rejsning og Regeringernes
Omstyrtelse pD “Herrens Dag” som Forberedelse til Godkendelsen af
den himmelske Herskermagt. Dette FremgDr klart af andre Skriftsteder, som endnu skal
undersrges.
Tilintetgörelsen af det pavelige Horn kommer
imidlertid frrst. Dets Magt og Indflydelse begyndte at afta, da
Napoleon frrte Paven fangen til Frankrig.
Den Gang, da hverken Pavernes Forbandelser eller Brnner udfriede dem af Bonapartes Magt, blev det
indlysende for Nationnerne, at den af Pavedrmmet foregivne guddommelige Myndighed og Magt var
uden Grundvold.
Efter dette tog Pavedrmmets verdslige Magt rask af, indtil det i
September 1870 tabte det sidste Spor deraf ved Viktor Emanuels HDnd.
|
| Great
swelling words of the
Little Horn. |
Ikke
des mindre vedblev det i al den Tid, det blev “tilintetgjort,” at
ytre sine store pralende Bespottelsesord; den sidste store Udladesle
kom i 1870, da det bare [263] nogle fD MDneder frr sin Omstyrtelse erklFrede Pavernes Ufejlbarhed. Alt dette
kommer frem i SpDdommen:
“Jeg skuede da [d. v. s. efter at
Retten mod dette ‘Horn’ var sat, efter at dets Tilintetgrrelse ha’de begyndt] pD Grund af Lyden af de STORE ORD, som Hornet talte.”–Dan.
7, 11.
|
The
fourth empire
will go into
utter destruction symbolized by the lake of fire.
Revelation 19:20

|
Dermed
er vi i Historien bragt ned til vor egen Tid og har fDt at se, at hvad der er at vente med Hensyn til
Jordens Riger, er deres fuldstFndige Undergang. Det nFste, der er i sin Orden, beskrives ved de Ord:
“Jeg
skuede, indtil Dyret blev drFbt og dets Krop tilintetgjort og overgi’t til
at opbrFndes
ved Ild.”
Ihjelslagningen
og OpbrFndingen er Sindbilleder sD vel som Dyret selv og betegner en fuldstFndig og hDblrs qdelFggelse af den nuvFrende Regeringsorden. I V. 12 lFgger Profeten MFrke til en Forskel mellem dette fjerde Dyrs og
dets ForgFngeres Endeligt.
Disse tre (Babylon, Persien og GrFkenland) blev Herredrmmet frata’t efter Tur, de ophrrte at ha Herskermagt over Jorden, men deres Liv
som Nationer ophrrte ikke med det samme. GrFkenland og Persien har endnu noget Liv, endskrndt det er mange HundredDr, siden Verdensherredrmmet blev dem fravristet.
SDledes har det sig imidlertid ikke med Romerriget,
det fjerde og sidste af disse Dyr. Det vil miste Herredrmme og Liv pD een Gang og gD aldeles under; og med det vil ogsD de andre forgD.–Dan. 2, 35.
|
| The
Fifth Universal Empire (the Kingdom of God)
is to be
an everlasting dominion.
 |
Lige
meget hvad det Middel eller Redskab er, som bruges, Crsagen til dette Fald ligger i Oprettelsen af Jordens Femte
Verdensrige, Guds Kongedrmmet, under Kristus, hvis Ret det er at overta Herredrmmet.
Overflytningen af Riget fra det fjerde Dyr, der
for sin afmDlte Tid var “beskikket af Gud,” til det femte
Kongedrmme under Messias, nDr dets fastsatte Tid er kommen, beskrives af
Profeten med disse Ord:
“Og
se, med Himlens Skyer kom der en som en Menneskesrn, og til den Gamle af Dage kom han hen, og man frrte
ham frem for ham. Og ham [KristusFtten–Hoved og Legem i fuldkommen Stand] blev
gi’t Herredrmme og Ere og Rige, og alle Folk, SlFgter [264] og TungemDl skulde tjene ham; hans Herredrmme er et evigt Herredrmme, som ikke forgDr, og hans Kongedrmme er et Rige, som ikke skal rdelFgges.
Dette udtydede Engelen sDledes:
“Kongedrmmet og Herredrmmet og Magten over Rigerne under den hele Himmel
gi’s den Hrjestes Helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og
alle Herredrmmer skal tjene og lyde det.”–Dan. 7, 13. 14. 27.
|
"For
he must reign, till he hath put all enemies under his feet."
I Corinthians 15:25
|
Dermed
ses, at Jordens Herredrmme skal lFgges i Kristi HFnder af Jehova (“den Gamle af Dage”), som
skal “lFgge
alle Ting under hans Frdder” (1 Kor. 15, 27). SDledes indsat pD Guds Kongedrmmes Trone brr han regere, indtil han har nedtrykt al
Myndighed og Magt, der er i Strid med Jehovas Vilje og Lov.
For
Gennemfrrelsen af denne store Mission er Omstyrtelsen af disse
hedenske Regeringer frrst nrdvendig; thi “denne Verdens Riger” lig “denne
Verdens Fyrste” vil ikke overgi sig med det gode, men mD bindes og nedtvinges med Magt.
Og sDledes stDr der skrevit:
“For
at binde deres Konger med LFnker og deres fornemme MFnd med JernkFder, for at fuldbyrde foreskreven Straffedom pD dem. Dette er en Ere for alle hans fromme.”–Sal. 149, 8. 9.
|
| "Thy
Kingdom come, Thy will be done in earth,
as it is in heaven." Matthew 6:10

|
Dit
Kongdrmme Komme
Idet
vi sDledes
overskuer nFrvFrende Regeringer fra Guds og Profeten Daniels
Standpunkt og indser deres glubske, rdelFggende, dyriske og selviske FremgangsmDde, lFnges vore Hjerter efter Enden pD hedenske Regeringer og skuer med GlFde fremad til den velsignede Tid, da den nFrvFrende Tidsalders Sejrvindere vil bli satte pD Tronen sammen med deres Hoved for at regere,
velsigne og genoprette den sukkende Skabning.
Til visse kan alle Guds Brrn hjertelig bede med deres Herre:–
“DIT
KONGEDqMME
KOMME, din Vilje ske pD
Jorden som i Himlen.”
|
|

God’s
kingdom is to be inaugurated before the kingdoms of this world fall. |
Enhver
af disse Regeringer, der fremstilles i Billedet og ved Dyrene, var til,
frrend den kom til Magten som Verdensrige. SDledes ogsD med Guds sande Kongedrmme. Det har lFnge vFret til, adskilt fra Verden, uden Forsrg pD at herske, men oppebiende sin Tid,–den Tid,
som den Gamle af Dage har fastsat.
Og lig [265] de andre mD det frrst fD sin UdnFvnelse og mD overta Myndigheden eller “oprettes,” förend
det kan bruge sin Magt til at slD og drFbe det Dyr eller Rige, der gDr forud for det. Heraf frlger det passende i dette Udsagn:
“I
disse Kongers Dage [mens de endnu har Magt] vil Hmlens Gud oprette [grundlFgge i Magt og Myndighed] et Kongedrmme.” Og efter at dette er opretter, “skal
det knuse og grre Ende pD alle hine Riger, men selv skal det stD fast evindelig” (Dan. 2, 44).
Hvorledes
vi end venter Guds Kongedrmme, mD vi frlgelig vente at se det indsat förend denne
Verdens Rigers Fald, og at dets Magt og Indgriben vil medfrre disses Omstyrtelser. |
|
Satan’s
power
has not been absolute.

Emperor Hirohito

Benito Mussolini |
NERV ERENDE REGERINGER FRA ET ANDET STANDPUNKT.
UindskrFnket Ret og Fuldmagt til at regere Verden er og
vil altid vFre Skaberens, Jehovas, Eneeje, lige meget hvem han gir
Tilladelse eller Rettighed til at ha underordnet Myndighed. Adam blev
snart svag og hjFlpelrs under de Ufuldkommenheder og Svagheder, som
fulgte af hans Utroskab mod Kongers Konge.
Han begyndte at tabe sin Eneherskermagt, hvored
han fra frrst af pDbrd og fastholdt de lavere Dyrs Lydighed ved sin
Viljes Styrke. Han tabte ogsD Magten over sig selv, sD at hans Svagheder var ham til Hinder, og det
onde lD nFr for, nDr han vilde grre det gode, og selv det gode, som han vilde grre, gjorde han ikke, og det onde, som han ikke
vilde, det gjorde han.
Derfor
kan vi frle Medlidenhed med vor oprrrske SlFgts frugteslrse BestrFbelser for at styre sig selv og indrette Tingene
til sin egen VelvFre, uagtet vi intet Forsrg grr pD at undskylde den.
Og for en Del kan man sige, at Verden har haft
Held med sig i denne Retning; for hvorvel disse dyriske Regeringers
sande Skikkelse indses, sD | |