KgWld13Nor

Man was created in God's image. "Male and female created He them."	[249] I det frrste Kapitel af den guddommelige Cbenbaring udtaler Gud sit FormDl med sin jordiske Skabelse og dens Styre: “Og Gud sa’: Lad os grre Mennesker i vort Billede, efter vor Lignelse, og de skal herske over Havets Fiske og over Himlens Fugle og over KvFget og over al Jorden og over alt Kryb, som rrrer sig pD Jorden. “Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, i Guds Billede skabte han det; Mand og Kvinde skabte han dem. “Og Gud velsignede dem, og Gud sa’ til dem: VFr frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden og underlFg eder den, og hersk over Havets Fiske og over Himlens Fugle og over hvert Dyr, som rrrer sig pD Jorden!”
Dominion of Earth was given to Adam.	Dermed blev Herredrmmet over Jorden lagt i HFnderne pD MenneskeslFgten, idet det frrste Menneske, Adam, som var fuldkommen og derfor aldeles skikket til at vFre Jordens Herre, Styrer og Konge, modtog det pD hele SlFgtens Vegne. Dette Hverv, at vFre frugtbare og at opfylde Jorden og underlFgge sig den og herske over den, blev ikke gi’t til Adam alene, men til hele SlFgten: “De skal herske” o.s. fr. Ha’de MenneskeslFgten bevaret sin Fuldkommenhed og Syndfrihed, vilde dette Herredrmme aldrig gledet den ud af HFnderne.
God did not give man dominion over his fellow-men. Slavery is not God's design for men.	[250] Man vil lFgge MFrke til, at i dette Hverv gi’s ingen noget Herredrmme eller Myndighed over Medmennesker, men hele SlFgten gi’s der Herredrmme over Jorden til at dyrke den og grre Brug af dens Frembringelser til det almene bedste. Ikke alene stilles dens PlantevFksters og Mineraliers Rigdom dermed til Menneskets RDdighed, men ogsD al dens Mangfoldighed af Dyreliv stDr til hans Tjeneste. Ha’de SlFgten beholdt sin Fuldkommenhed og udfrrt denne Skaberens oprindelige Bestemmelse, vilde det, efterhDnden som den tiltog i Antal, ha vFret nrdvendigt for Menneskene at rDdfrres med hverandre og at ordne deres BestrFbelser pD en heldig MDde og at udfinde Veje og Midler til en retfFrdig og vis Fordeling af de fFlles Velsingnelser. Og da det i Tidens Lrb vilde ha vFret umuligt pD Grund af deres store MFngde at komme sammen og holde RDd, vilde det ha vFret nrdvendigt for forskellige Klasser af Mennesker at vFlge nogle iblandt sig til at frembFre deres fFlles Meninger og handle pD deres Vegne. Og om alle Mennesker var fuldkomne i sjFlelig, legemlig og sFdelig Henseende, om enhver elskede Gud over alt og sin NFste som sig selv, vilde der ingen Brydning ha vFret i en sDdan Ordning.
God designed a government in which every man would be a sovereign --	SDledes set, var Skaberens oprindelige Plan for Jordens Regering en Republik i Form, et Styre, hvori enhver enkelt kom til at ta Del, hvori hvert Menneske vilde vFre Selvhersker, til fulde skikket i enhver Henseende til at udfrre sit Embedes Pligter til bDde sit eget og det almindelige Vel.
governed in harmony with the Supreme Ruler of the universe, Whose law is love. Love fulfills God's law.	Dette Mennesket overdragne Herredrmme over Jorden ha’de kun een Betingelse, hvorpD dets evige Vedvaren beroede, og det var, at denne guddommeligt overdragne Herskermagt altid skulde udrves i Samklang med Verdensaltets hrjeste Styrer, hvis ene Lov, kort sammenfattet, er KFlighed. “KFrlighed er Lovens Flyde.” “Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit Hjerte og af hele din SjFl og af hele dit Sind.... Og du skal elske din NFste som dig selv.”–Rom. 13, 10. Matt. 22, 37-40.
Adam’s disobedience forfeited his life and dominion over earth.	[251] Om denne store Gunst, som blev Mennesket til Del, siger David, idet han priser Gud: “Du gjorde ham lidt ringere end Englene, med Ere og HFder kronede du ham. Du gjorde ham til Hersker over dine HFnders Gerninger” (Sal. 8, 6-7). Dette Herredrmme, der blev gi’t MenneskeslFgten i Adams Person, var den frrste GrundlFggelse af Guds Kongedrmme pD Jorden. Mennesket udrvede sDledes Herredrmme som Guds StedfortrFder. Men Menneskets Ulydighed mod den rverste Styrer forspildte ikke alene hans Liv, men ogsD alle hans Rettigheder og Fordele som Guds betrode Hersker over Jorden. Han var fra den Stund af en Oprrrer, styrtet fra Tronen og drdsdrmt. DerpD ophrrte i Hast Guds Kongedrmme pD Jorden og er ikke siden blet oprettet undtagen en kort Tid pD forbilledlig Vis i Israel. Uagtet Mennesket i Eden mistede sin Ret til Liv og Herredrmme, blev hverken det ene eller det andet pludselig ta’t fra ham, og sD lFnge det drdsdrmte Liv varer, har Mennesket Lov til at udrve Jordens Herredrmme efter sine egne Begreber og egen Duelighed, indtil Guds rette Tid kommer, da han, som har Retten, skal overta det Herredrmme, som kan krbte.
Our Lord’s death purchased man and his dominion.	Vor Herres Drd genlrste eller krbte ikke alene Mennesket, men ogsD hele hans oprindelige Arv, Jordens Herredrmme medregnet. Da han har krbt det, er Retten nu hos ham; han er nu den retshjemlede Arving og vil i rette Tid, og det snart, overta sin krbte Ejendom (Ef. 1, 14). Men ligesom han ikke krbte Mennesket for at holde ham som sin TrFl, men for at han kunde genoprette ham til hans forrige Tilstand, sDledes med Jordens Herredrmme: han krbte det og alle Menneskets oprindelige Velsignelser i den Hensigt at gi dem tilbage, nDr Mennesket atter er i Stand til at bruge dem i Samklang med Guds Vilje. Frlgelig vil Messias’s Regering pD Jorden ikke bli evigvardende. Den vil kun vare ved, indtil han ved sit kraftige Jernstyre har gjort Ende pD alt Oprrr og al OpsFtsighed og genoprettet den faldne SlFgt til den oprindelige Fuldkommenhed, hvori de vir vFre helt i Stand til rettelig at udrve [252] Jordens Herredrmme, som det oprindelig var pDtFnk. NDr det sDledes er genoprettet, vil det atter vFre Guds Kongedrmme pD Jorden, stillet under Mennesket, Guds indsatte StedfortrFder.
Israel was typical of the promised kingdom.	I den jrdiske Tidsalder indrettede Gud Israels Folk som sit Kongedrmme under Moses og Dommerne,–en Slags Republik,–men den var kun forbilledlig. Og det bagefter oprettede, mere enevFldige Styre, isFr under David og Salomon, var i nogle Henseender et Forbillede pD det lovede Kongedrmme, da Messias skulde regere. Ulig de omboende Folkeslag ha’de Israel Jehova til deres Konge, og det hed sig, at deres Herskere tjente under ham, hvad vi ser af Sal. 78, 70. 71. Dette udtales ret tydelig i 2 Krrn. 13, 8 og 1 Krrn. 29, 23, hvor Israel kaldes “Herrens Kongedrmme,” og hvor det siges, at Salomon “sad pD HERRENS TRONE som Konge i Davids, sin Faders, Sted,” som sad pD eller udrvede den samme Trones Styre i de forudgDende fyrretyve Cr som Sauls, den frrste Konges, Efterfrlger. Da Israels Folk gjorde OvertrFdelse mod Herren, tugtede han dem gentagende, indtil han omsider tog deres Kongedrmme aldeles bort. Sedekias var den sidste af Davids Linie, der regerede, og i hans Dage blev Kongemagtens Spir bortta’t. Der blev Guds forbilledlige Kongedrmme omstyrtet.
The typical kingdom of Israel was overthrown...	Guds Afgrrelse i Sagen udtales i de Ord: “Du ihjelslagne, ugudelige, du Israels Fyrste, hvis Dag er kommen pD den Misgernings Tid, som bringer Undergang! SD siger den Herre Herre: “Tag Huen bort og lrft Kronen af! Hvad der nu er, skal ikke vFre mere. .... “Jeg vil vende op og ned, op og ned, op og ned pD det; heller ikke ved dette skal det blive, indtil han kommer, hvem Retten tilhrrer, og jeg gir ham den” (Esek. 21, 25-27). I Overensstemmelse med denne Profeti kom Babels Konge mod Israel, tog Folket til Fange og bortfrrte deres Konge. Om end senere genoprettet til national TilvFrelse af Mederen Cyrus, stod de dog under og svarede Skat til de pD hinanden frlgende Riger, det medisk-persiske, det grFske og det romerske, [253] lige ned til den endilige qdelFggelse af deres Tilv