|
| |
|
Denne
Verdens Riger
13
TRETTENDE KAPITEL |
|

|
|
—DET
FÖRSTE
HERRENDÖMME.
—DET
BLEV SAT OVER STYR.
—DETS
TILBAGEVINDING
OG BRINGEN
I LAVE.
—GUDS
FORBILLEDLIGE KONGEDÖMME.
—MAGTRANEREN.
—TO
TRÆK
AF
DET NUVÆRENDE
HERREDÖMME.
—DE
MAGTHAVENDE ÖVRIGHEDER,
INDSATTE AF GUD.
—NEBUKADNESARS
OPFATTELSE
AF DEM.
—DANIELS
OPFATTELSE
OG UDTYDNING.
—DENNE
VERDENS
KONGERIGER
SETE FRA AT ANDET STANDPUNKT.
—MENIGHEDENS
TILBÖRLIGE
FORHOLD
OVER FOR NUVÆRENDE
REGERINGER.
—KONGERS
GUDDOMMELIGE RET
KORTELIG UNDERSÖGT.
—KRISTENHEDENS
PåSTANDE
FALSKE.
—ET
BEDRE HåB
I DET FEMTE VERDENSRIGE |
|

Man was created in God's image.

"Male and female created He
them."
|
[249]
I det frrste Kapitel af den guddommelige Cbenbaring udtaler Gud sit FormDl med sin jordiske Skabelse og dens Styre:
“Og
Gud sa’: Lad os grre Mennesker i vort Billede, efter vor Lignelse, og de
skal herske over Havets Fiske og over Himlens Fugle og over KvFget og over al Jorden og over alt Kryb, som rrrer sig pD Jorden.
“Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, i Guds
Billede skabte han det; Mand og Kvinde skabte han dem.
“Og Gud velsignede dem, og Gud sa’ til dem: VFr frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden og underlFg eder den, og hersk over Havets Fiske og over
Himlens Fugle og over hvert Dyr, som rrrer sig pD Jorden!”
|
|

Dominion of Earth was given to Adam.
|
Dermed
blev Herredrmmet over Jorden lagt i HFnderne pD MenneskeslFgten, idet det frrste Menneske, Adam, som var fuldkommen og derfor
aldeles skikket til at vFre Jordens Herre, Styrer og Konge, modtog det pD hele SlFgtens Vegne. Dette Hverv, at vFre frugtbare og at opfylde Jorden og underlFgge sig den og herske over den, blev ikke gi’t
til Adam alene, men til hele SlFgten: “De skal herske” o.s. fr. Ha’de
MenneskeslFgten bevaret sin Fuldkommenhed og Syndfrihed, vilde
dette Herredrmme aldrig gledet den ud af HFnderne.
|
| God
did not give man dominion over his fellow-men.

Slavery
is not God's design
for men.
|
[250]
Man vil lFgge MFrke til, at i dette Hverv gi’s ingen noget Herredrmme eller Myndighed over Medmennesker, men hele
SlFgten
gi’s der Herredrmme over Jorden til at dyrke den og grre Brug af dens Frembringelser til det almene
bedste.
Ikke alene stilles dens PlantevFksters og Mineraliers Rigdom dermed til
Menneskets RDdighed, men ogsD al dens Mangfoldighed af Dyreliv stDr til hans Tjeneste.
Ha’de SlFgten beholdt sin Fuldkommenhed og udfrrt denne Skaberens oprindelige Bestemmelse, vilde
det, efterhDnden som den tiltog i Antal, ha vFret nrdvendigt for Menneskene at rDdfrres med hverandre og at ordne deres BestrFbelser pD en heldig MDde og at udfinde Veje og Midler til en retfFrdig og vis Fordeling af de fFlles Velsingnelser.
Og da det i Tidens Lrb vilde ha vFret umuligt pD Grund af deres store MFngde at komme sammen og holde RDd, vilde det ha vFret nrdvendigt for forskellige Klasser af Mennesker at
vFlge
nogle iblandt sig til at frembFre deres fFlles Meninger og handle pD deres Vegne.
Og om alle Mennesker var fuldkomne i sjFlelig,
legemlig og sFdelig Henseende, om enhver elskede Gud over alt og sin
NFste
som sig selv, vilde der ingen Brydning ha vFret i en sDdan Ordning.
|
| God
designed
a government
in which every man would be
a sovereign -- |
SDledes set, var Skaberens oprindelige Plan for
Jordens Regering en Republik i Form, et Styre, hvori enhver enkelt kom
til at ta Del, hvori hvert Menneske vilde vFre Selvhersker, til fulde skikket i enhver
Henseende til at udfrre sit Embedes Pligter til bDde sit eget og det almindelige Vel.
|
| governed
in harmony with the Supreme Ruler
of the universe, Whose law is love.

Love fulfills
God's law.
|
Dette
Mennesket overdragne Herredrmme over Jorden ha’de kun een Betingelse, hvorpD dets evige Vedvaren beroede, og det var, at
denne guddommeligt overdragne Herskermagt altid skulde udrves i Samklang med Verdensaltets hrjeste Styrer, hvis ene Lov, kort sammenfattet, er
KFlighed.
“KFrlighed er Lovens Flyde.” “Du skal elske
Herren, din Gud, af hele dit Hjerte og af hele din SjFl og af hele dit Sind.... Og du skal elske din NFste som dig selv.”–Rom. 13, 10. Matt. 22,
37-40.
|
| Adam’s
disobedience forfeited his life
and dominion
over earth.

|
[251]
Om denne store Gunst, som blev Mennesket til Del, siger David, idet han
priser Gud:
“Du
gjorde ham lidt ringere end Englene, med Ere og HFder kronede du ham. Du gjorde ham til Hersker
over dine HFnders Gerninger” (Sal. 8, 6-7).
Dette
Herredrmme, der blev gi’t MenneskeslFgten i Adams Person, var den frrste GrundlFggelse af Guds Kongedrmme pD Jorden. Mennesket udrvede sDledes Herredrmme som Guds StedfortrFder.
Men Menneskets Ulydighed mod den rverste Styrer forspildte ikke alene hans Liv, men
ogsD alle hans Rettigheder og Fordele som Guds betrode
Hersker over Jorden. Han var fra den Stund af en Oprrrer, styrtet fra Tronen og drdsdrmt.
DerpD ophrrte i Hast Guds Kongedrmme pD Jorden og er ikke siden blet oprettet undtagen
en kort Tid pD forbilledlig Vis i Israel. Uagtet Mennesket i Eden
mistede sin Ret til Liv og Herredrmme, blev hverken det ene eller det andet
pludselig ta’t fra ham, og sD lFnge det drdsdrmte Liv varer, har Mennesket Lov til at udrve Jordens Herredrmme efter sine egne Begreber og egen Duelighed,
indtil Guds rette Tid kommer, da han, som har Retten, skal overta det
Herredrmme, som kan krbte.
|
| Our
Lord’s death purchased man
and his dominion.

|
Vor
Herres Drd genlrste eller krbte ikke alene Mennesket, men ogsD hele hans oprindelige Arv, Jordens Herredrmme medregnet. Da han har krbt det, er Retten nu hos ham; han er nu den
retshjemlede Arving og vil i rette Tid, og det snart, overta sin krbte Ejendom (Ef. 1, 14).
Men
ligesom han ikke krbte Mennesket for at holde ham som sin TrFl, men for at han kunde genoprette ham til hans
forrige Tilstand, sDledes med Jordens Herredrmme: han krbte det og alle Menneskets oprindelige
Velsignelser i den Hensigt at gi dem tilbage, nDr Mennesket atter er i Stand til at bruge dem i
Samklang med Guds Vilje. Frlgelig vil Messias’s Regering pD Jorden ikke bli evigvardende.
Den
vil kun vare ved, indtil han ved sit kraftige Jernstyre har gjort Ende pD alt Oprrr og al OpsFtsighed og genoprettet den faldne SlFgt til den oprindelige Fuldkommenhed, hvori de
vir vFre
helt i Stand til rettelig at udrve [252] Jordens Herredrmme, som det oprindelig var pDtFnk.
NDr det sDledes er genoprettet, vil det atter vFre Guds Kongedrmme pD Jorden, stillet under Mennesket, Guds indsatte
StedfortrFder.
|
|
Israel
was typical
of the promised
kingdom.

|
I
den jrdiske
Tidsalder indrettede Gud Israels Folk som sit Kongedrmme under Moses og Dommerne,–en Slags Republik,–men
den var kun forbilledlig. Og det bagefter oprettede, mere enevFldige Styre, isFr under David og Salomon, var i nogle Henseender
et Forbillede pD det lovede Kongedrmme, da Messias skulde regere.
Ulig de omboende Folkeslag ha’de Israel Jehova
til deres Konge, og det hed sig, at deres Herskere tjente under ham,
hvad vi ser af Sal. 78, 70. 71.
Dette
udtales ret tydelig i 2 Krrn. 13, 8 og 1 Krrn. 29, 23, hvor Israel kaldes “Herrens Kongedrmme,” og hvor det siges, at Salomon “sad pD HERRENS TRONE som Konge i Davids, sin Faders,
Sted,” som sad pD eller udrvede den samme Trones Styre i de forudgDende fyrretyve Cr som Sauls, den frrste Konges, Efterfrlger.
Da
Israels Folk gjorde OvertrFdelse mod Herren, tugtede han dem gentagende, indtil
han omsider tog deres Kongedrmme aldeles bort. Sedekias var den sidste af Davids
Linie, der regerede, og i hans Dage blev Kongemagtens Spir bortta’t.
Der blev Guds forbilledlige Kongedrmme omstyrtet. |
| The
typical kingdom
of Israel
was overthrown... |
Guds
Afgrrelse
i Sagen udtales i de Ord:
“Du
ihjelslagne, ugudelige, du Israels Fyrste, hvis Dag er kommen pD den Misgernings Tid, som bringer Undergang! SD siger den Herre Herre:
“Tag Huen bort og lrft Kronen af! Hvad der nu er, skal ikke vFre mere. ....
“Jeg vil vende op og ned, op og ned, op og ned pD det; heller ikke ved dette skal det blive, indtil han
kommer, hvem Retten tilhrrer, og jeg gir ham den” (Esek. 21, 25-27).
I Overensstemmelse med denne Profeti kom Babels Konge
mod Israel, tog Folket til Fange og bortfrrte deres Konge. Om end senere genoprettet til national
TilvFrelse af Mederen Cyrus, stod de dog under og svarede
Skat til de pD hinanden frlgende Riger, det medisk-persiske, det grFske og det romerske, [253] lige ned til den
endilige qdelFggelse af deres Tilv | |