Denne Verdens Riger

13 TRETTENDE KAPITEL

—DET FÖRSTE HERRENDÖMME.
—DET BLEV SAT OVER STYR.
—DETS TILBAGEVINDING OG BRINGEN I LAVE.
—GUDS FORBILLEDLIGE KONGEDÖMME.
—MAGTRANEREN.
—TO TRÆK AF DET NUVÆRENDE HERREDÖMME.
—DE MAGTHAVENDE ÖVRIGHEDER, INDSATTE AF GUD.
—NEBUKADNESARS OPFATTELSE AF DEM.
—DANIELS OPFATTELSE OG UDTYDNING.
—DENNE VERDENS KONGERIGER SETE FRA AT ANDET STANDPUNKT.
—MENIGHEDENS TILBÖRLIGE FORHOLD OVER FOR NUVÆRENDE REGERINGER.
—KONGERS GUDDOMMELIGE RET KORTELIG UNDERSÖGT.
—KRISTENHEDENS PåSTANDE FALSKE.
—ET BEDRE HåB  I DET FEMTE VERDENSRIGE

Man was created in God's image.

"Male and female created He them."

“Og Gud sa’: Lad os grre Mennesker i vort Billede, efter vor Lignelse, og de skal herske over Havets Fiske og over Himlens Fugle og over KvFget og over al Jorden og over alt Kryb, som rrrer sig pD Jorden. 

“Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, i Guds Billede skabte han det; Mand og Kvinde skabte han dem. 

“Og Gud velsignede dem, og Gud sa’ til dem: VFr frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden og underlFg eder den, og hersk over Havets Fiske og over Himlens Fugle og over hvert Dyr, som rrrer sig pD Jorden!”

Dominion of Earth was given to Adam.

     Dermed blev Herredrmmet over Jorden lagt i HFnderne pD MenneskeslFgten, idet det frrste Menneske, Adam, som var fuldkommen og derfor aldeles skikket til at vFre Jordens Herre, Styrer og Konge, modtog det pD hele SlFgtens Vegne. Dette Hverv, at vFre frugtbare og at opfylde Jorden og underlFgge sig den og herske over den, blev ikke gi’t til Adam alene, men til hele SlFgten: “De skal herske” o.s. fr. Ha’de MenneskeslFgten bevaret sin Fuldkommenhed og Syndfrihed, vilde dette Herredrmme aldrig gledet den ud af HFnderne.

Slavery is not God's design for men.

     Ikke alene stilles dens PlantevFksters og Mineraliers Rigdom dermed til Menneskets RDdighed, men ogsD al dens Mangfoldighed af Dyreliv stDr til hans Tjeneste. 

     Ha’de SlFgten beholdt sin Fuldkommenhed og udfrrt denne Skaberens oprindelige Bestemmelse, vilde det, efterhDnden som den tiltog i Antal, ha vFret nrdvendigt for Menneskene at rDdfrres med hverandre og at ordne deres BestrFbelser pD en heldig MDde og at udfinde Veje og Midler til en retfFrdig og vis Fordeling af de fFlles Velsingnelser. 

     Og da det i Tidens Lrb vilde ha vFret umuligt pD Grund af deres store MFngde at komme sammen og holde RDd, vilde det ha vFret nrdvendigt for forskellige Klasser af Mennesker at vFlge nogle iblandt sig til at frembFre deres fFlles Meninger og handle pD deres Vegne. 

     Og om alle Mennesker var fuldkomne i sjFlelig, legemlig og sFdelig Henseende, om enhver elskede Gud over alt og sin NFste som sig selv, vilde der ingen Brydning ha vFret i en sDdan Ordning.

Love fulfills God's law.

“KFrlighed er Lovens Flyde.” “Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit Hjerte og af hele din SjFl og af hele dit Sind.... Og du skal elske din NFste som dig selv.”–Rom. 13, 10. Matt. 22, 37-40.

“Du gjorde ham lidt ringere end Englene, med Ere og HFder kronede du ham. Du gjorde ham til Hersker over dine HFnders Gerninger” (Sal. 8, 6-7).

     Dette Herredrmme, der blev gi’t MenneskeslFgten i Adams Person, var den frrste GrundlFggelse af Guds Kongedrmme pD Jorden. Mennesket udrvede sDledes Herredrmme som Guds StedfortrFder. 

     Men Menneskets Ulydighed mod den rverste Styrer forspildte ikke alene hans Liv, men ogsD alle hans Rettigheder og Fordele som Guds betrode Hersker over Jorden. Han var fra den Stund af en Oprrrer, styrtet fra Tronen og drdsdrmt.

     DerpD ophrrte i Hast Guds Kongedrmme pD Jorden og er ikke siden blet oprettet undtagen en kort Tid pD forbilledlig Vis i Israel. Uagtet Mennesket i Eden mistede sin Ret til Liv og Herredrmme, blev hverken det ene eller det andet pludselig ta’t fra ham, og sD lFnge det drdsdrmte Liv varer, har Mennesket Lov til at udrve Jordens Herredrmme efter sine egne Begreber og egen Duelighed, indtil Guds rette Tid kommer, da han, som har Retten, skal overta det Herredrmme, som kan krbte.

     Men ligesom han ikke krbte Mennesket for at holde ham som sin TrFl, men for at han kunde genoprette ham til hans forrige Tilstand, sDledes med Jordens Herredrmme: han krbte det og alle Menneskets oprindelige Velsignelser i den Hensigt at gi dem tilbage, nDr Mennesket atter er i Stand til at bruge dem i Samklang med Guds Vilje. Frlgelig vil Messias’s Regering pD Jorden ikke bli evigvardende.

     Den vil kun vare ved, indtil han ved sit kraftige Jernstyre har gjort Ende pD alt Oprrr og al OpsFtsighed og genoprettet den faldne SlFgt til den oprindelige Fuldkommenhed, hvori de vir vFre helt i Stand til rettelig at udrve [252] Jordens Herredrmme, som det oprindelig var pDtFnk. 

     NDr det sDledes er genoprettet, vil det atter vFre Guds Kongedrmme pD Jorden, stillet under Mennesket, Guds indsatte StedfortrFder.

Israel was typical of the promised kingdom.

     Ulig de omboende Folkeslag ha’de Israel Jehova til deres Konge, og det hed sig, at deres Herskere tjente under ham, hvad vi ser af Sal. 78, 70. 71.

     Dette udtales ret tydelig i 2 Krrn. 13, 8 og 1 Krrn. 29, 23, hvor Israel kaldes “Herrens Kongedrmme,” og hvor det siges, at Salomon “sad pD HERRENS TRONE som Konge i Davids, sin Faders, Sted,” som sad pD eller udrvede den samme Trones Styre i de forudgDende fyrretyve Cr som Sauls, den frrste Konges, Efterfrlger.

          Da Israels Folk gjorde OvertrFdelse mod Herren, tugtede han dem gentagende, indtil han omsider tog deres Kongedrmme aldeles bort. Sedekias var den sidste af Davids Linie, der regerede, og i hans Dage blev Kongemagtens Spir bortta’t. Der blev Guds forbilledlige Kongedrmme omstyrtet.

“Du ihjelslagne, ugudelige, du Israels Fyrste, hvis Dag er kommen pD den Misgernings Tid, som bringer Undergang! SD siger den Herre Herre: 

“Tag Huen bort og lrft Kronen af! Hvad der nu er, skal ikke vFre mere. .... 

“Jeg vil vende op og ned, op og ned, op og ned pD det; heller ikke ved dette skal det blive, indtil han kommer, hvem Retten tilhrrer, og jeg gir ham den” (Esek. 21, 25-27). 

     I Overensstemmelse med denne Profeti kom Babels Konge mod Israel, tog Folket til Fange og bortfrrte deres Konge. Om end senere genoprettet til national TilvFrelse af Mederen Cyrus, stod de dog under og svarede Skat til de pD hinanden frlgende Riger, det medisk-persiske, det grFske og det romerske, [253] lige ned til den endilige qdelFggelse af deres TilvFrelse som et Folk i 70 e. Kr.; siden den Tid har de vFret adspredte blandt alle Folkeslag.

Since A.D. 70 Israel has been scattered among all nations.

     Da Hovedsmykket blev ta’t af Sedekias, og Israels Kongedrmme blev omstyrtet, blev det vedta’t, at det skulde bli liggende, indtil Kristus, Verdens retshjemlede Arving, skulde komme og grre Krav pD det. Dermed blir som en naturlig Frlge alle andre Kongedrmmer, der har Magt indtil Genoprettelsen af Guds Kongedrmmer, brFndemFrkede som “denne Verdens Riger” under “denne Verdens Fyrste;” og hvilke som helst Krav pD at vFre Guds Kongedrmmer, nogen af dem fremstiller, er frgelig falske. 

     Ikke heller blev Guds Kongedrmme “OPRETTET” ved Kristi frrste Komme (Luk. 19, 12). Dengang og siden da har Gud udskilt dem fra Verden, som vil bli agtet, vFrdige til at regere med Kristus som Medarvinger til den Trone. Frrst ved sit andet Komme vil Kristus overta Kongedrmmet, Magten og Herligheden og vFre Herre over alle.

The Arch of Titus, Rome, Italy

The Arch of Titus, on which the Jewish menorah taken from the Temple in Jerusalem is depicted, commemorates Titus’ capture of Jerusalem in 70 A.D.

      De hedenske Regeringer kendtes Gud ved pD anden HDnd, idet han offenlig udtaler sin Bestemmelse (Luk. 21, 24) om, at i Mellemtiden skal hedenske Regeringer ha RDdighed over Jerusalem og Verden.

Fallen man has proven his inability to govern himself.

     Onde som disse hedenske Regeringer har vFret, blev de dog tilladte eller “beskikkede af Gud” i et viist qjemed (Rom. 13:1). Deres Ufuldkommenhed og Misstyre udgrr en Del af den almindelige Undervisning in Syndens overvFttes Syndighed og godtgrr det faldne Menneskes Uformuenhed til at styre sig selv, ikke engang til sin egen Tilfredshed.

     Gud tillader dem i det vFsenlige at udfrre deres egne FormDl, sD vidt de kan, og griber kun ind, nDr de vilde komme i Vejen for hans Planer. Hans Bestemmelse er, at omsider skal alt virke til det gode, og til sidst skal endog “Menneskets Vrede berede ham Pris.” 

     Resten, hvad der ikke vil virke noget godt, tjene noget qjemed eller yde nogen LFrdom, holder han tilbage.–Sal. 76, 11.

     Satan har uafladelig ta’t Fordel af Menneskets, Svagheder, fDt godt til at synes ondt og ondt godt, og han har vrangfremstillet Guds Karakter og Planer og gjort Menneskene blinde for Sandheden. Idet han sDledes er virksom i Hjerterne pD Vantroens Brrn (Ef. 2, 2), har han ta’t dem til Fange efter sin Vilje og gjort sig selv til, hvad vor Herre og Apostlerne kalder ham,–denne Verdens Fyrste eller Hersker (Joh. 14, 30; 12, 31).

     Han er ikke denne Verdens Fyrste ifrlge Ret, men ved Magtran, gennem List og Svig–ved at lede faldne Mennesker. Det er, fordi han er en Magtraner, at han kort og godt vil bli afsat. Ha’de han en virkelig Ret some Fyrste over denne Verden, vilde han ikke bli sDledes medhandlet.

     Det var, fordi Satan sad inde med denne Magt, at han kunde tilbyde at grre vor Herre til den rverste, synlige Hersker pD Jorden under hans Ledelse (Matt. 4, 9).

     NDr Hedningernes Tider er omme, vil begge Sider af det nuvFrende Herredrmme fD Ende; Satan vil bli bundet og denne Verdens riger omstyrtede.

     Den ved ikke, at en endnu strrre Udfrielse end den, der hDbes og sukkes efter, vil komme gennem den foragtede NasarFer og hans Etherfrlgere, der som Guds Srnner snart vil Dbenbares med Kongemagt til dens Udfrielse.–Rom. 8, 22. 19.

     For ikke at lade sine Brrn i Mrrke med Hensyn til sin Tilladelse af onde Regeringer og vedrrrende sit endelige FormDl at indfrre en bedre Styrelse, nDr disse Riger under hans altrDdende Forsyn fDr tjent det qjemed, for hvilket de blev tilladte, har Gud gennem sine Profeter gi’t os adskillige storartede Rundskuefremstillinger af “denne Verdens Riger” og pDviser til vor Opmuntring hver Gang deres Omstyrtelse ved Oprettelsen af hans eget refFrdige og evige Kongedrmme under Messias, Fredsfyrsten.

     Idet vi nu kaster Blikket pD disse profetiske Billeder, lad os komme i Hu, at de begynder med Babylon ved [256] Omstyrtelsen af Israels Kongedrmme, Herrens forbilledlige Kongedrmme.

NEBUKADNESARS SYN AF JORDENS REGERINGER.

     Blandt de Ting, der “tilforn er skrevet os til LFdom,” for at vi, som bydes at vFre de foresatte qvrigheder underdanige, ved Skriftens TDlmodighed og Trrst ogsD kan ha dens HDb (Rom. 15, 4; 13, 1), er Nebukadnesars Drrm og dens guddommelige Udtydning ved Profeten.–Dan. 2, 31-45.

  Nebuchadnezzar’s Prophetic Dream of the Four Universal Empires

Gold Head =  Babylon Silver Arms & Breast =  Medo-     Persia Brass Belly & Thighs =  Greece Iron Legs =  Rome Stone = God's Kingdom

     Den, som er kendt med Historien, kan let blandt Jordens mange mindre Riger, som er opkommet, komme pD Spor efter de fire af Daniel ovenfor, beskrevne Disse kaldes VERDENSRIGER,–det frrste, Babylon, Hovedet af Guld (V. 38); det nFste, Medo-Persien, Babylons Overvinder, Brystet af Srlv; det tredje, GrFkenland, Medo-Persiens Overvinder, Bugen af Kobber; og det fjerde, Rom, det stFrke Rige, Jernbenene og de lerblandede Frdder.

     Tre af disse Riger ha’de vFret, og det fjerde, det romerske, svang Verdenssepteret, da vor Herre blev frdt, idet vi lFser:

“En Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde indesives i Mandtal.”–Luk. 2, 1.

     Jernriget, Rom, var langt stFrkere og varede lFnger end dets ForgFngere. Egenlig er Romerriget endnu til–i Evropas Riger. Denne Deling fremstilles i Billedets ti TFer. 

     Leret blandet med Jernet i Frdderne betegner Sammenblandingen af Kirke og Stat. Denne Blanding kaldes i Skriften “Babylon”–Forvirring. Hvad vi pD Stunden skal se, Sten er Sindbilledet pD Guds sande Kongedrmme, og Babylon satte en Efterligning af Sten–Ler–i Steden, som det har forenet med de tiloversblevne Levninger af (Jern-] Romerriget. 

     Og dette Blandingssystem–Kirke og Stat–Navnkirken viet til denne Verdens Riger, hvilket Herren kalder Babylon, Forvirring, tiltar sig Navnet Kristenheden–Kristi Rige. Daniel udlFgger:–

“Og at du skuede Jernet blandet med Leret, det betyder, at de skal blande sig ved MenneskesFd [Kirke og Verden blandes–Babylon], men de skal ikke hFnge sammen, den ene med den anden, som Jernet ikke blander sig med Leret.” 

     De kan ikke grundig blande sig til en ensartet Masse. “Og i disse Kongers Dage [de ved TFerne betegnede Riger, de sDkaldte “kristne Riger,” [258] eller

“Kristenheden”] vil Himlens Gud oprette et Rige, som ikke skal rdelFgges i al Evighen, og hvis Herredrmme ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og grre Ende pD alle hine Riger, men selv skal det stD fast evindelig.”–Dan. 2, 43. 44.

     Daniel NFvner ikke her Tiden for disse hedenske Regeringers Ophrr; det finder vi andensteds; men enhver forudsagt OmstFndighed tilkendegir, at i vor Tid er Enden nFr, endog lige for Drrene. PavevFsnet har lFnge pDstDt, at det er det Rige, som Himlens Gud her lovede at oprette, og at det som Opfyldelse af denne SpDdom knuste og gjorde Ende pD alle andre Riger.

     Sandheden er imidlertid den, at Navnkirken bare sluttede sig sammen med jordiske Riger som Ler med Jern, og at Pavedrmmet aldrig var Guds sande Kongedrmme, men slet og ret en Forfalskning af det.

    Et af de bedste Beviser for, at Pavedrmmet ikke rdela’ eller gjorde Ende pD disse jordiske Kongerigher, er det, at de endnu findes til. Og nu, da Leret er blet trrt og skrrt, taber det sin KlFbeevne, og Jernet og Leret viser Tegn pD Oplrsning og vil snart smuldre hen, nDr “Stenen,” det sande Kongedrmme, slDr til dem.

    Idet Daniel fortsFtter sin Udtydning, udtaler han:

“Eftersom du skuede, at en Sten blev lrsreven fra BjFrget, ikke med HFnder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Srlvet og Guldet. Den store Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter, og fast stDr Drrmmen, og trovFrdig er dens Udtydning.”–V. 45.

     Stenen, som blev lrsreven fra BjFrget, ikke med HFnder, og slDr og adspreder de hedenske qvrighedsmagter, betegner den sande Menighed, Guds Kongedrmme. 

     I Lrbet af Evangeliealderen blir dette “Sten”-Kongedrmme tilberedt, “lrsrevet,” tilhugget og tildannet for sin fremtidige Stilling og Storhed,–ikke med menneskelige HFnder, men ved Sandhedens Magt eller Cnd, Jehovas usynlige Magt. 

     NDr det er fuldfFrdigt, nDr det er helt lrsrevet, vil det slD til og rdelFgge denne Verdens Riger. Ikke Folket, men Regeringerne betegnes ved Billedet, og disse skal rdelFgges, for at Folket kan bli udfriet. Vor Herre Jesus kom ikke for [259] at rdelFgge Menneskers Liv, men for at frelse dem.–Luk. 9, 56.

     I Grunden blir Stenen dog frrst til BjFrget, nDr den har slDt til Billedet, og sDledes vil Mennigheden i den fulde Forstand frrst bli til Kongedrmmet, der opfylder hele Jorden, nDr “Herrens Dag,” “Dagen med Vrede over Folkene,” eller “TrFngselens Tid” er omme, og nDr den er blet grundfFstet, og alle andre Herredrmmer er blet den underdanige.

     Kom nu det Lrfte i Hu, som vor Herre gav Sejrvinderne i den kristne Menighed:

“Ham, som sejrer, vil jeg si SFde hos mig pD min Trone,”–“og den, som sejrer, og som tar Vare pD mine Gerninger indtil Enden, ham vil jeg gi Magt over Hedningefolkene, og han skal regere dem med Jernspir, sD Lerkarrene srnderknuses, ligesom ogsD jeg har fDt af min Fader” (Cb. 3, 21; 2, 26. 27. Sal. 2, 8-12).

DANIELS SYN AF JORDISKE REGERINGER.

     I Nebukadnesars Syn ser vi Jordens Riger fra Verdens Standpunkt, hvorfra de er en Fremvisning af menneskelig Herlighed, Storhed og Magt, endskrndt vi deri ogsD ser en Antydning af deres Forfald og endelige Undergang, som det viser sig i Nedgangen fra Guld til Jern og Ler.

 
Emperor Diocletian (245-313 A.D.)

     I bunden og ubunden Stil ophrjer Verden dette Billedes store og fremgangsrige Helte, dets Alexandere, CFsarer, Bonaparter og andre, hvis Storhed viste sig i deres Medmenneskers Nedslagtning, og som i deres Magtgridskhed gjorde Millioner til Enker og faderlrse. 

     Og sDdan er endnu Cnden, der ytrer sig i Billedets “ti TFer,” sDledes som vi for Tiden ser den fremtrFde i deres opstillede HFre pD mere end tolv Millioner Mand, vFbnede med enhver Art satanisk Mordredskab, Nytidens Opfindsomhed har kunnet hitte pD, for at slagte hverandre pD Befaling af de “foresatte qvrigheder.”

     Skrndt Forandringen for en Tid vil volde TrFngsel og Nrd, vil den dog til sidst bringe RetfFrdighedens Fredsfrugter.

 Daniel siger:

     Ligesom disse Riger tar sig hFderslrse og dyriske ud for os, sDledes fremstilles disse fire Verdensriger for ham som fire store og rivende vilde Dry. 

     Og for hans Blik var Guds kommende Kongedrmme (Stenen) forholdsvis herligere, end hvad Nebukadnesar sD.

Fjerde Dyrs

    Enkelthederne med Hensyn til de frrste tre Dyr (Babylon, Lrven, Medo-Persien, Bjrrnen, og GrFkenland, Parderen) med deres Hoder, Frdder, Vinger m. m., som alt er Sindbilleder, forbigDr vi som noget, der er af mindre Vigtighed i vor nFrvFrende Undersrgelse end det fjerde Dyrs, Roms, Enkeltheder.

     Om det fjerde Dyr, Rom, siger Daniel:

“Efter dette sD jeg i Nattens Syner, og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfFrdeligt og overmDde stFrkt; .... og det ha’de til Horn. 

“Jeg agtede nrje pD Hornene, og se, et andet lidet Horn skrd op imellem dem, og tre af de forrige Horn blev oprykte for det, og se, der var qjne som Menneskerjne pD dette Horn, og en Mund, som talte store Ting.”–Dan. 2, 7. 8.

The three horns of the Roman Empire

The "Little Horn"

     Da dets Indflydelse tog til, blev tre af Romerrigets Afdelinger, Horn eller Magter (Herulerne, det rstlige Eksarkat og qstgoterne) ryddede af Vejen for at grre Plads for dets Oprettelse som en verdslig Magt eller Horn. 

     Dette sidste sFrskilt mFrkelige Horn, Pavedrmmet, udmFrker sig ved sine qjne, Tegn pD Forstand, og ved sin Mund–sine Ytringer, sine PDstande, m. m.

     Cbenbaringsskriveren Johannes var ogsD, da han sD det samme sindbilledlige Dyr (Regeringsstyre) i et Syn, i Forlegenhed for et Navn til at beskrive det med og gir det omsider adskillige. Blandt andre kaldte han det “DjFvelen” (Cb. 12, 9).

     Det er [262] visst, at han valgte et passende Navn; for Rom har, nDr det ses i Lyset af sine blodige Forfrlgelser, rigtignok vFret den mest djFvelske af alle jordiske Regeringer. 

     Endog i sin Omskiftning fra det hedenske Rom til det pavelige Rom gav det Eksempel pD eet af Satans SFr-KendemFrker; for han omdanner sig ogsD til et Udseende som en Lysets Engel (2 Kor. 11, 14), ligesom Rom omdannede sig fra Hedenskab og gjorde Krav pD at vFre kristeligt–Kristi Kongedrmme.*

*) Den OmstFndighed, at Rom kaldes DjFvelen, modbeviser ingenlunde en personlig DjFvel; snarere det modsatte. Det er, fordi der er sDdanne Dyr til som Lrver, Bjrrne og Pardere med kendte NaturprFg, at Regeringer lignedes med dem. Og sDledes, fordi der er en DjFvel med kendte KaraktertrFk, lignes det fjerde Rige med ham.

     Tilintetgörelsen af det pavelige Horn kommer imidlertid frrst. Dets Magt og Indflydelse begyndte at afta, da Napoleon frrte Paven fangen til Frankrig. 

     Den Gang, da hverken Pavernes Forbandelser eller Brnner udfriede dem af Bonapartes Magt, blev det indlysende for Nationnerne, at den af Pavedrmmet foregivne guddommelige Myndighed og Magt var uden Grundvold. 

     Efter dette tog Pavedrmmets verdslige Magt rask af, indtil det i September 1870 tabte det sidste Spor deraf ved Viktor Emanuels HDnd.

     Ikke des mindre vedblev det i al den Tid, det blev “tilintetgjort,” at ytre sine store pralende Bespottelsesord; den sidste store Udladesle kom i 1870, da det bare [263] nogle fD MDneder frr sin Omstyrtelse erklFrede Pavernes Ufejlbarhed. Alt dette kommer frem i SpDdommen: 

“Jeg skuede da [d. v. s. efter at Retten mod dette ‘Horn’ var sat, efter at dets Tilintetgrrelse ha’de begyndt] pD Grund af Lyden af de STORE ORD, som Hornet talte.”–Dan. 7, 11.

“Jeg skuede, indtil Dyret blev drFbt og dets Krop tilintetgjort og overgi’t til at opbrFndes ved Ild.” 

     Ihjelslagningen og OpbrFndingen er Sindbilleder sD vel som Dyret selv og betegner en fuldstFndig og hDblrs qdelFggelse af den nuvFrende Regeringsorden. I V. 12 lFgger Profeten MFrke til en Forskel mellem dette fjerde Dyrs og dets ForgFngeres Endeligt. 

     Disse tre (Babylon, Persien og GrFkenland) blev Herredrmmet frata’t efter Tur, de ophrrte at ha Herskermagt over Jorden, men deres Liv som Nationer ophrrte ikke med det samme. GrFkenland og Persien har endnu noget Liv, endskrndt det er mange HundredDr, siden Verdensherredrmmet blev dem fravristet.

     SDledes har det sig imidlertid ikke med Romerriget, det fjerde og sidste af disse Dyr. Det vil miste Herredrmme og Liv pD een Gang og gD aldeles under; og med det vil ogsD de andre forgD.–Dan. 2, 35.

     Overflytningen af Riget fra det fjerde Dyr, der for sin afmDlte Tid var “beskikket af Gud,” til det femte Kongedrmme under Messias, nDr dets fastsatte Tid er kommen, beskrives af Profeten med disse Ord:

“Og se, med Himlens Skyer kom der en som en Menneskesrn, og til den Gamle af Dage kom han hen, og man frrte ham frem for ham. Og ham [KristusFtten–Hoved og Legem i fuldkommen Stand] blev gi’t Herredrmme og Ere og Rige, og alle Folk, SlFgter [264] og TungemDl skulde tjene ham; hans Herredrmme er et evigt Herredrmme, som ikke forgDr, og hans Kongedrmme er et Rige, som ikke skal rdelFgges. 

Dette udtydede Engelen sDledes: 

“Kongedrmmet og Herredrmmet og Magten over Rigerne under den hele Himmel gi’s den Hrjestes Helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Herredrmmer skal tjene og lyde det.”–Dan. 7, 13. 14. 27.

    For Gennemfrrelsen af denne store Mission er Omstyrtelsen af disse hedenske Regeringer frrst nrdvendig; thi “denne Verdens Riger” lig “denne Verdens Fyrste” vil ikke overgi sig med det gode, men mD bindes og nedtvinges med Magt. 

     Og sDledes stDr der skrevit:

“For at binde deres Konger med LFnker og deres fornemme MFnd med JernkFder, for at fuldbyrde foreskreven Straffedom pD dem. Dette er en Ere for alle hans fromme.”–Sal. 149, 8. 9.

Dit Kongdrmme Komme

     Idet vi sDledes overskuer nFrvFrende Regeringer fra Guds og Profeten Daniels Standpunkt og indser deres glubske, rdelFggende, dyriske og selviske FremgangsmDde, lFnges vore Hjerter efter Enden pD hedenske Regeringer og skuer med GlFde fremad til den velsignede Tid, da den nFrvFrende Tidsalders Sejrvindere vil bli satte pD Tronen sammen med deres Hoved for at regere, velsigne og genoprette den sukkende Skabning. 

     Til visse kan alle Guds Brrn hjertelig bede med deres Herre:–

“DIT KONGEDqMME KOMME, din Vilje ske pD Jorden som i Himlen.”

God’s kingdom is to be inaugurated before the kingdoms of this world fall.

     Og lig [265] de andre mD det frrst fD sin UdnFvnelse og mD overta Myndigheden eller “oprettes,” förend det kan bruge sin Magt til at slD og drFbe det Dyr eller Rige, der gDr forud for det. Heraf frlger det passende i dette Udsagn:

“I disse Kongers Dage [mens de endnu har Magt] vil Hmlens Gud oprette [grundlFgge i Magt og Myndighed] et Kongedrmme.” Og efter at dette er opretter, “skal det knuse og grre Ende pD alle hine Riger, men selv skal det stD fast evindelig” (Dan. 2, 44).

     Hvorledes vi end venter Guds Kongedrmme, mD vi frlgelig vente at se det indsat förend denne Verdens Rigers Fald, og at dets Magt og Indgriben vil medfrre disses Omstyrtelser.

Satan’s power has not been absolute.

 
Emperor Hirohito

 
Benito Mussolini

NERV ERENDE REGERINGER FRA ET ANDET STANDPUNKT.

     UindskrFnket Ret og Fuldmagt til at regere Verden er og vil altid vFre Skaberens, Jehovas, Eneeje, lige meget hvem han gir Tilladelse eller Rettighed til at ha underordnet Myndighed. Adam blev snart svag og hjFlpelrs under de Ufuldkommenheder og Svagheder, som fulgte af hans Utroskab mod Kongers Konge. 

     Han begyndte at tabe sin Eneherskermagt, hvored han fra frrst af pDbrd og fastholdt de lavere Dyrs Lydighed ved sin Viljes Styrke. Han tabte ogsD Magten over sig selv, sD at hans Svagheder var ham til Hinder, og det onde lD nFr for, nDr han vilde grre det gode, og selv det gode, som han vilde grre, gjorde han ikke, og det onde, som han ikke vilde, det gjorde han.

     Derfor kan vi frle Medlidenhed med vor oprrrske SlFgts frugteslrse BestrFbelser for at styre sig selv og indrette Tingene til sin egen VelvFre, uagtet vi intet Forsrg grr pD at undskylde den. 

     Og for en Del kan man sige, at Verden har haft Held med sig i denne Retning; for hvorvel disse dyriske Regeringers sande Skikkelse indses, sD