14 FJORTENDE KAPITEL.

Guds Kongedömme

     Det gamle Testament er rigt pD Lrfter og SpDdomme, hvori Guds Kongedrmme og dets Konge, Messias, danner selve Midtpunktet. Det var enhver Israelits HDb (Luk. 3, 15), at Gud vilde ophrje hans Folk under Messias, og da Herren kom til dem, var det som deres Konge for at oprette det lFnge lovede Guds Kongedrmme pD Jorden.

John the Baptist,
the Forerunner
of Jesus

     Ikke alene var Kongedrmmet det Emne, hvormed Herren begyndte sin offenlige Virksomhed, men det var egenlig Hovedemnet i al hans PrFdken (Luk. 8, 1; 4, 43; 19, 11); andre Sager omtaltes bare i Forbindelse [276] med eller til Forklaring af denne ene Sag. 

     Flertallet af hans Lignelser var enten TrFk til Belysning af Kongedrmmet fra forskellige Standpunkter og i forskellige Henseender, eller ogsD tjente de til at fremhFve, at fuld Indvielse til Gud var en vFsenlig Betingelse for at fD Del i KongevFrdigheden, og til at rette den jrdiske Fejlopfattelse, at de var sikre pD Kongedrmmet, fordi de var naturlige Brrn af Abraham og frlgelig naturlige Arvinger til ForjFttelserne.

Jesus healing,
a foretaste
of his kingdom
on earth

Walking
to Emmaus

"Jeg indgDr en Pakt med eder, ligesom min Fader indgik en Pakt med mig, om et Kongedrmme, as I skal Fde og drikke ved mit Bord i mit Kongedrmme, og I skal sidde pD Troner og drmme [regere] de tolv Israels Stammer" (Luk. 22, 29. 30).

"Frygt ikke, du lille Hjord; for det har behaget eders Fader at gi eder Kongedrmmet" (Luk. 12, 32).

     Og da deres hyldede Konge blev korstFstet i Steden for at bli kronnet og sat pD Tronen, blev hans LFrlinger sDre skuffede. SDledes som to af dem udtalte sig til den formentlige fremmede pD deres Vej til Emaus efter hans Opstandelse, ha’de de "hDbet, at det var ham, der skulde ha genlrst Israel,"–frigjort dem fra det romerska Cg og gjort Israel til Guds Kongedrmme i Magt og Herlighed. 

     Men de blev sDre skuffede ved de Forandringer, der ha’de fundet Sted nogle fD Dage i Forvejen. Da oplod Jesus deres Forstand ved ud fra Skriften at vise dem, at hans Offer var allerfrrst nrdvendigt, frr Kongedrmmet kunde bli aprettet.–Luk. 24, 21. 25-27.

     Men Gud ha’de et herligere FormDl, end der kunde gennemfrres ved sDdan en Plan. Et sDdant Kongedrmme kunde ha bragt Velsignelser, som, hvor gode de end var, dog kun vilde ha vFret timelige, eftersom hele MenneskeslFgten var under Drdsdom. 

     For at grre hans Velsignelser evigvarende og fuldstFndige, [276] mDtte SlFgten frrst genlrses fra Drden og sDledes pD lovlig Vis frigrses for den Fordrmmelse, som kom over alle i Adam.

"Herre, vil du pD denne Tid igen oprette Kongedrmmet for Israel?"

Skrndt ha "Det er ikke eders Sag at vide Tiderne og Timerne, som Faderen har sat i sin egen Magt."

     ns Svar ikke var ligefremt, modsa’ det dog ikke deres HDb. Han sa’:–Apg. 1, 6. 7.

     Og mange af vor Herres Jesu Lignelser og mrrke Taler var bestemte til i sin Tid at rette disse Fejlopfattelser. Men han fremholdt altid Tanken om et Kongedrmme, en Regering, der skulde oprettes pD Jorden og styre blandt Menneskene. Og han indgrd dem ikke alene HDb om Del i Kongedrmmet, men han lFte dem ogsD at bede om dets Oprettelse:–

Dit Kongedrmme komme; ske din Vilje, som i Himlen, sDledes ogsD pD Jorden."

Jesus taught that his kingdom was not of this world and would not be established until after his suffering and death.

But zealot Jews rebelled against Rome, endeavoring to set up their kingdom prematurely.

     Hans Visdom og Takt og hans Undergerninger kunde de ikke godt modsige eller gi nogen rimelig Forklaring af; dog fra deres Vantros-Standpunkt syntes det at vFre en altfor urimelig PDstand at ta Hensyn til, at han var Verdens Arving og vilde oprette det lovede Kongedrmme, som skulde herske over Verden, og at hans Efterfrlgere, som alle var fra de ringere Livsstillinger, vilde bli Medherskere med ham i det Kongedrmme.

      Rom med sine indrvede Krigere, sine duelige HFrfrrere og sine umDdelige Rigdomme var Verdens Herre og blev daglig mFgtigere. 

     Hvem var da denne NasarFer? og [278] hvem var disse Fiskere, uden Penge eller Indflydelse og kun med en ringe Tilslutning blandt Folket? 

     Hvem var disse, at de skulde tale om at oprette det Kongedrmme, som lFnge var lovet at skulle bli det herligste og mFgtigste, Jorden nogen Sinde ha’de kendt til?

Yet it would be everywhere present
and powerful.

The spiritual kingdom is being set up first and will be for a time
unrecognized.

     –NDr vil dette Kongedrmme, som I prFdker, begynde at vise sig i det ydre?–nDr vil eders Soldater komme?–nDr vil dette Guds Kongedrmme trFde synlig frem (Luk. 17, 20-30)? Vor Herres Svar vilde ha gi’t dem en ny Tanke, om de ikke ha’de vFret hildede i Fordom mod ham og blindede af deres egen indbildte Visdom. 

     Han svarede, at hans Kongedrmme aldrig vilde fremtrFde pD den MDde, de ventede det pD. Det Kongedomme, som han prFdkede, og som han indbrd sine Efterfrlgere til Medarveret i, var et usynligt Rige, og de mDtte ikke vente at se det.

"Han svarede dem og sa’: Guds Kongedrmme kommer ikke sDledes, at nogen lÉgger MÉrke dertil [under ydre Opsigt]. De skal ikke heller sige: Se her! eller der! thi se! Guds Kongedrmme er iblandt eder."*)

     Med et Ord, han viste dem, at nDr hans Kongedrmme skulde komme, vilde det vFre allesteds nFrvFrende og alle Vegne mFgtigt, dog ingensteds synligt.

*) Det vilde sikkert nok ikke stemme med nogen Anskuelse at hFvde, at det Kongedrmme, som Jesus pDstod at vFre ved at oprette, vilde vFre inden i FarisFernes Hjerter, som han kaldte Hyklere og kalkede Grave.  Men nDr dette Kongedrmme er oprettet, vil det vFre "midt iblandt" alle Klasser og regere og drmme alle.

     Og eftersom denne Del af Riget vil bli oprettet först, vil dets NFrvFrelse bli uset og for [279] en Tid ubemFrket. Den SFrret at fD Arv i denne Dndelige Afdeling af Guds Rige var det eneste Tilbud, som da blev gjort, og har vFret det ene HDb i vor Opadkaldelse i Lrbet af hele Evangeliealderen, som da tog sin Bergyndelse. Frlgelig henfrrte Jesus udelukkende til dette (Luk. 16, 16). Det vil klarere indses, alt som vi skrider frem.

"There was a man of the Pharisees, named Nicodemus, a ruler of the Jews: The same came to Jesus by night, and said unto him, ‘Rabbi, we know that thou art from God: for no man can do these miracles that thou doest, except God be with him.’" John  3:1,2

Jesus healing

     Samtalen mellem Herren og Nikodemus (Joh. 3), skrndt kun til Dels gengi’t, gir et noget strrre Indblik i Beskaffenheden af Guds Kongedrmme. Cbenbart er Samtalens Hovedpunkter optegnede, sD vi af disse nemt kan slutte os til Retningen i det hele, som vi rimeligt kan omskrive sDledes:

Nikodemus:–

"Rabbi, vi ved, at du er en LFrer, kommen fra Gud; thi igen kan grre de Tegn, som du grr, uden at Gud er med ham." 

Dog synes nogle af eders Udsagn meget uoverensstemmende for mig, og jeg kommer for at udbede mig en Forklaring. For Eks., du og dine LFrlinger gDr omkring og forkynder: 

"Himlenes Kongedrmme er kommet nFr"; men du har hverken nogen HFr eller Rigdom eller Indflydelse, og efter alt ydre at drmme er denne PDstand usand; og heri synes du at forfrre Folket. 

FarisFerne i Almindelighed holder dig for en Bedrager; men jeg er viss pD, der mD vFre noget sandt i, hvad du lFrer, "for ingen kan grre de Tegn, som du grr, uden at Gud er med ham."

Hensigten med mit Besrg er at sprrge om, af hvad Slags, nDr og hvorfra er dette Kongedrmme, som I forkynder? og nDr og hvorledes vil det bli oprettet?

Din BegFring om at fD en fuld ForstDelse af Himlenes Kongedrmme kan ikke nu bli besvaret til din Tilfredshed, ikke at jeg jo nok kender fuldt ud til det, men fordi du i din nuvFrende Tilstand ikke vilde [280] kunne forstD eller pDskrnne det, om jeg gav fuld Forklaring. 

"Uden at bli avlet*) ovenfra kan ingen se, [GrFsk idein**), vide, vFre kendt med] Guds Kongedrmme."

How can a man
be begotten
when he is old?

Repentance
is not the
new birth.

Spiritual begettal precedes
spiritual birth.

Selv mine LFrlinger har endnu meget utydelige Begreber om Beskaffenheden af det Kongedrmme, de forkynder. Jeg kan ikke fortFlle dem det af samme Grund, som jeg ikke kan sige dig det, og de vilde ikke kunne forstD det af den samme Grund. 

Men, Nikodemus, een Ejendommelighed ved Guds HandlemDde er den, at han krFver Lydighed med den Klarhed, man allerede har, frrend der gi’s mere Lys, og i UdvFlgelsen af dem, der skal agtes vFrdige til af fD Del i Kongedrmmet, ta’s der Hensyn til, om der lFgges Tro for Dagen. 

De mD vFre sDdanne, som er villige til at frlge Guds Ledelse, Skridt for Skridt, idet de ofte kun ser klart det ene Skridt fremad. De vandrer i Tro og ikke i Beskuelse.

[281] Nikodemus:–

Men jeg forstDr dig ikke. Hvad mener du? "Hvorledes kan et Menneske avles, nDr han er en Olding? Han kan dog vel ikke komme ind i sin Moders Liv for anden Gang og frrdes?"

Jesus--

Ikke sDledes. Lad mig anskueliggrre, hvad jeg mener, ved at minde dig om "Neddykkeren Johannes" og hans Gerning. Hans DDb betegnede billedligt en SindsFndring, en Begyndelse af Livet pD ny. 

Synderen, der rejste sig op af Vandet, betegnede en Person, der var renset og begyndte er rent Liv som et nyfrdt Barn. Dette vil gi dig et Vink om, hvad jeg mener med at tale om en ny Avling og Frdsel. Johannes’s Gerning var en forberedende, den skulde forberede Menneskene for Kongedrmmet ved at lFre en Hjertets Forandring og en Livets Forbedring, som det udtrykkes i hans DDb. 

SDdan en Forandring af Hjerte og Liv er nrdvendig for dem, som nu vil se eller kende Guds Kongedrmme. Men endnu mere er nrdvendigt for dem, som vil se Guds Kongedrmme i dets Herlighed og Fuldendthed, nemlig en endnu hrjere Avling og Frdsel. 

Uden at nogen har erfaret OmFndringen i Hjerte og Liv, Frdselen af Vand, og dertil blir frdt af Cnden, kan han ikke indkomme [*deltage] i Guds Kongedrmme.

Den Forandring, som vil bli gjort ved denne nye Frdsel af Cnden, er i Sandhed stor, Nikodemus; thi det, som er frdt af Krdet, er Krd, men det, som er frdt af Cnden, er Cnd.

Undres derfor ikke over mit frrste Udsagn, at I mD avles ovenfra, frr I kan forstD, kende og pDskrnne de Ting, hvorom du sprr. 

"Forundre dig ikke over, at jeg sa’ til dig: Det brr eder at avles pD ny!"

Forskellen mellem eders nuvFrende [282] Tilstand, frdte af Krdet, og deres Tilstand, der blir frdte af Cnden og skal komme ind i eller udgrre det Kongedrmme, som jeg prFdker, er meget stor. 

Lad mig gi dig et Billede, hvorved du vil fD en Slags Forestilling om de VFsener, som, nDr de er blet frdte af Cnden, vil udgrre dette Kongedrmme:–

Vinden blFser, hvor den vil, og du hrrer dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen,–sDledes er enhver, som er frdt af Cnden. 

Dette er sD klart et Billede, som jeg kan gi dig af dem, der vil blif frdte af Cnden i Opstandelsen, dem, som vil "indkomme i" eller udgrre det Kongedrmme, som jeg nu prFdker.

 De vil alle bli lige sD usynlige som Vinden, og Mennesker, som ikke er frdte sDledes, af Cnden, vil hverken vide, hvorfra de kommer, eller hvor de farer hen.

"Hvorledes kan dette ske?" Jeg kan ikke fatte, at det er muligt for VFsener at vFre nFrvFrende og dog usynlige eller at gD og komme usete, som Vinden. Hvorledes er det muligt at det kan vFre sD?

Elisha and his Servant

Jesus--

"Er du Israels LFrer og ved ikke dette?" at CndevFsener kan vFre til Stede og dog usynlige? Har du, som forrger at lFre andre, aldrig lFst om Elisa og hans Tjener eller om Bileams Esel? og de mange TilfFlde i Skriften, som belyser denne Grundlov, at CndevFsener kan vFre til Stede blandt Mennesker og dog usynlige? 

Desuden hrrer du til FarisFerne, som grr Dben Bekendelse af at tro pD Engle som CndevFsener. Men dette er et Eksempel pD, hvad jeg sa’ dig fra frrst af: Uden at nogen blir avlet ovenfra, kan han ikke se [indse, bli kendt med, fatte som fornuftigt] Guds Kongedrmme eller de forskellige, dermed forbundne, Ting.

What is
spirit begettal?

Om du agter at komme ind i og bli en Medarving med mig til dette Kongedrmme, som jeg forkynder, mD du frlge Lyset, Skridt for Skridt. Idet du grr det, vil der komme mere Lys, og det lige sD hurtig, som du vil vFre beredt for det. 

Jeg har prFdket disse Ting, der nu brr vides, og som du kan forstD, og har [283] udfrrt Undergerninger, og du erkender, at jeg er en LFrer, kommen fra Gud, men du har ikke handlet efter din Tro og er ikke, Dbenlyst blet min LFrling og Efterfrlger. 

Du mD ikke vente at se mere, indtil du efterlever alt, hvad du virkelig ser; da vil Gud gi dig mere Lys og Klarhed for det nFste Skridt. "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler det, vi ved, og vidner det, vi har set, og I [FarisFere] tar ikke imod vort Vidnesbyrd. 

NDr jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tror, hvorledes skal I tro, om jeg siger eder de himmelske?" Det vilde vFre til ingen Nytte, om jeg prrvede pD at fortFlle dig om himmelske Ting, for du vilde ikke bli overbevist, og min PrFdken vilde synes end mere tDbelig for dig. 

Om det, som jeg har lFrt eder, hvad der har vFret af en jordisk Beskaffenhed eller belyst ved jordiske Ting, som du kan forstD og virkelig forstDr, ikke har fremkaldt Overbevisning nok hos dig til at lede dig til offenlig at bli min LFrling og Efterfrlger, vilde det ikke vFre mere overbevisende for dig, hvis jeg fortalte dig om himmelske, hvorom du intet ved; thi ingen er nogen Sinde faret op til Himlen, frlgelig kunde ingen stadfFste mit Vidnesbyrd. 

Jeg, som kom ned af Himlen, er den eneste, der forstDr himmelske Ting. "Ingen er faren op til Himlen uden den, som for ned af Himlen, Menneskens Srn."*) Kundskab om de himmelske Ting kan kun modta’s efter Avlingen af Cnden, og de himmelske Ting selv frrst efter Frdselen af Cnden som CndevFsener.

     Som Gud ha’d forudset, [284] blev pD Grund af, at de ikke var beredte for den SFrret at fD Del i Messias’s Kongedrmme og ikke tilegnede sig og rettede sig efter de stillede Betingelser, dette Gode ta’t fra dem som et Folk, kun en Levning af dem modtog det, og det kom til Hedningerne for ogsD af dem at udta "et Folk for hans Navn." 

     Og iblandt disse sFtter ogsD kun en Levning, en "lille Hjord," Pris pD Forrettigheden og agtes vFrdige til Medarveret i hans Kongedrmme og Herlighed.

     Sandt nok, i een Forstand er Menigheden nu Guds Kongedrmme, og et NDdevFrk blir nu udfrrt i troendes Hjerter; men at holde dette for det hele og at nFgte, at et virkeligt fremtidigt Gudsrige endnu skal oprettes under alle Himle, hvori Guds Vilje vil ske som i Himlen, det er at ta Indhold og Mening ud af de stFrkeste og allertydeligste Lrfter, der er fremsatte af vor Herre og Apostlerne og Profeterne til vor Opmuntring og HjFlp under Overvindelsen af Verden.

Christ's earthly kingdom will reach the whole earth.

     Vi, som nu modtar Kristus, indrrmmer hans krbte Herskerret og viser ham taknemlig og frivillig Lydighed, frrend han med Magt grundlFgger sit Rige i Verden. Vi indser Forskellen mellem de RetfFrdighendens Love, som han vil tvinge igennem, og det Mrrkets Rige, der opretholdes af Magtraneren, der for nFrvFrende er denne Verdens Fyrste. 

     Tro pD Guds Lrfter forandrer sDledes vort UndersDtterforhold, og vi regner os selv for den nye Fyrstes Folk og af [285] hans Gunst som Samarvinger med ham i det Kongedrmme, der endnu skal oprettes i Magt og stor Herlighed.

     NDr man omhyggelig undersrlge vor Herres Lignelser, vil man finde, at de klart lFrer, at Guds Kongedrmmes Komme eller IndsFttelse i Magten ligger i Fremtiden og som en Selvfrlge ikke vil finde Sted, frrend Kongen kommer. Lignelsen om den hrjbDrne Mand, der drog til er fjernt Land for at modta et Kongedrmme og vende tilbage o. s. fr. (Luk. 19, 11-15), henlFgger sDledes klart Kongedrmmets Opretrettelse til Kristi Genkomst. 

     Og det Budskab, som Herren mange Cr efter sendte til Menigheden, var: "VFr tro indtil Drden, sD vil jeg gi dig Livsens Krone" (Cb. 2, 10). Heraf fremgDr det, at de Konger, som skal regere med ham, ikke vil bli kronede eller regere som Konger i dette Liv.

     Himlens Kongedrmme lider nu ilde Medfart fra Verdens Side, Kongen blev mishandlet og korsfFstet, og den, som vil frlge hans Fjed, mD lide Forfrlgelse og Overlast i en eller anden Form. Som man vil lFgge MFrke til, gFlder dette kun den virkelige Menighed og ikke Navnkirken. 

     Men det Lrfte fremholdes for os, at om vi (Menigheden, det vordende Korgedrmme) nu lider med Kristus, skal vi ogsaa herliggores og regere med ham i sin Tid, nDr han overtar sin store Magt og regerer.

Parable of the Publican  and Sinner

"And again
I say unto you,
It is easier
for a camel
to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God." Matthew 19:24

"Hvor vanskelig skal de, som har Rigdom, indgD i Guds Kommgedrmmen" (Mark 10, 23).

     Det er indlysende, at han ikke mener Navrkirken, som nu regerer med Verden; for de rige trFnges lige frem derind. Peter formaner Kongedommets Arvinger til TDlmodighed, Udholdenhed, Handlekraft og Tro, idet han siger:

"StrFv derfor, Brrdre, med des strrre Iver at grre eders Kaldelse og UdvFlgelse sikker; thi nDr I grr disse Ting, skal I aldrig snuble. Thi sDledes skal Adgangen til vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Tidsalder-Kongedrmme rigelig tilsDs eder."–2 Pet. 1, 10. 11.

Needles Eye Gate – Humans could pass through easily; but large animals, such as camels, had to be unloaded and kneel to get through.

Jaffa Gate –  Located at the west side of Jerusalem, the Jaffa Gate has a "needle’s eye," a small opening used as a security entrance at night when the large gate was safely shut.

     Lad os ikke ved vor Frihed med Hensyn til Mad frre qdelFggelse over vor Broder, for hvem Kristus drde; men lad os komme i Hu, at Kongedrmmets Forrettigheder, bDde nu og i Fremtiden, bestDr i meget strrre Velsignelser end Frihed i Madsager, nemlig i vor Frihed til at grre, hvad ret er, vor Fred med Gud ved Kristus og vor GlFde ved at ha Del i Guds hellige Cnd. 

     Disse Kongedrmmets Friheder (nu og altid) er sD store, at den mindre Frihed med Hensyn til Mad godt kan opofres for nFrvFrende til bedste for vor Broder.

Christians must be
overcomers
to sit with Jesus
in His Father's throne and reign
over the nations
of earth.

Overcoming  requires death in the Lord's service.

     [287] For de frrste Kristne var Lrfterne om kongelig HFder og Medarveret med Mesteren stFrke Tilsyndelser til Troskab under stedfindende Prrvelser og Forfrlgelser, som de pD ForhDnd ha’de fDt Varsel om at kunne vente; og blandt alle de Trrsteord og Opmuntringer, som i Cbenbaringsbogen gi’s de syv Menigheder, strDler ingen klarere og kraftigere end de, som vidner: 

"Den, som sejrer, vil jeg gi SFde hos mig pD min Trone, ligesom ogsD jeg sejrede og fik Plads hos min Fader pD hans Trone," og: 

"Den, som sejrer, vil jeg gi Magt over Hedningefolkene."

     Dette en Lrfter, der ikke pD fornuftig Vis kan fordrejes derhen, at de har Hensyn til er nFrvFrende NDdevFrk i Hjertet eller til en Regering over Nationerne i det nuvFrende Liv, siden de, som vil sejre, mD grre det ved at dö i Tjenesten og sDledes vinde den kongelige HFder.–Cb. 20, 6.

Paul preached that
present suffering
would be followed
by future reigning.

     Apostelen Pavlus skriver for at rette denne Vildfarelse, idet han vidste, at sDdanne Meninger vilde ha en skadelig Indvirkning pD Menigheden ved at avle Hovmod og lede bort fra Opofrelse. Han siger til dem pD Skrrmt: "I er allerede mFtte, I er allerede blet rige, uden os er I blet Konger." 

     Og derpD tilfrjer han i Alvor: "Gid I virkelig var Konger, for at ogsD vi [forfulgte Apostler] kunde vFre det med eder" (1 Kor. 4, 8). 

     De fandt sig vel ved deres Kristendom ved at fD sD megen Ere som muligt ud af den og med den; og Apostelen vidste godt, at om de var tro i deres Efterfrlgelse af Herren, vilde de slet ikke vFre i nogen sDdan Stilling.

      Derfor minder han dem om, at hvis den lFnge ventede Regering virkelig ha’de begyndt, vilde han ogsD haft Del deri lige sD vel som de, og om den Kendsgerning, at han pD Grund af Troskab mDtte lide for Sandhedens [288] Skyld, hvad der var et Bevis pD, at deres Regering var for tidlig og mere en Snare end en Ere. 

     DerpD tilfrjer han med et StFnk af Ironi: "Vi [Apostler og trofaste Tjenere] er DDrer for Kristi Skyld, men I er kloge i Kristus, vi skrrbelige, men I stFrke, I hrjagtede, men vi Frelrse." 

     Jeg skriver ikke dette bare til Skam for eder: jeg har et bedre og at Fdlere qjemed–AT ADVARE EDER; thi nFrvFrende Eres Sti frrer ikke til den Herlighed og Ere, som skal Dbenbares; men nuvFrende Lidelse og SelvfornFgtelse er den trange Sti til Herlighed, Ere, Udrdelighed og Medarveret i Kongedrmmet. 

     Hvorfor jeg formaner eder til at bli Efterlignere af mig. Lid ondt og HDn og Forfrlgelse nu, for at I med mig kan fD Livsens Krone, som Herren, den retfFrdige Dommer, vil gi mig pD hin Dag, og ikke mig alene, men alle dem, som har beholdt KFligheden til hans C