Jehovas Dag

15 FEMTENDE KAPITEL

—“JEHOVAS DAG,” “HÆVNENS DAG,” “VREDENS DAG.”
—EN STOR NÖDSOG TRÆNGSELSTID.
—DENS ÅRSAG.
—BIBELENS VIDNESBYRD MED HENSYN TIL DEN.
—DENS ILD OG STORM, DENS RYSTELSE 
OG SMÆLTNING VISES AT VÆRE BILLEDLIGE.
—DAVIDS VIDNESBYRD.
— ÅBENBARINGSKRIVRENS VIDNESBYRD.
—DEN NUBÆRENDE TINGENES 
TILSTAND OG DET FREMTIDIGE UDSYN, 
SOM DISSE FREMMSTILLER SIG FOR DE TVENDE MODSTANSPARTIER, PENGEMÆND OG ARBEJDERE.
—ET BODEMIDDEL, DER IKKE VIL LYKKES.
—SLÖRET LÖFTET OG LYS INDLADT NETOP I RETTE TID.
—BEVISET HERPå.
—DE HELLIGES STILLING UNDER UROLIGHEDERNE OG DERES PASSENDE HOLDNING OVER FOR DEM

Christ will be
the General
of Jehovah.

     Og er det vel et Under, at en OmvFltning skulde volde Nrd og Ulykke, nDr den finder Sted efter en sDdan MDlestok og nrdvendiggrr sD store Forandringer? SmD OmvFltninger har afstedkommet TrFngsel i enhver Tidsalder, og denne, sD meget strrre end nogen forudgDende StatsomvFltning, vil bli en sDden TrFngselstid, som der aldrig har vFret, siden et Folk blev til,–nej, og ikke heller skal vorde.–Dan. 12, 1. Matt. 24, 21. 22.

     Den kaldes "Jehovas Dag," fordi Kristus, endskrndt han vil vFre til Stede med Kongenavn og Magt som den, der optrFder pD Jehovas Vegne og tar sig af alle Ting pD denne TrFngselens Dag, dog grr det mere som Jehovas Feltherre, der undertvinger alle Ting, end som Fredsfyrsten, der velsiger alle. Imedens vil vrange og ufuldkomne SysmDder og Systemer bortfalde og den nye Konges Fane hFve sig, og til sidst [310] skal han anerkendes og hyldes af alle som Kongers Konge. SDledes fremstilles det af Profeterne som Jehovas VFrk at oprette Kristi Herredrmme: "Jeg vil gi dig Hedningerne til Arv og Jordens Ender til Eje" (Sal. 2, 8). 

     "I disse Kongers Dage vil Himlens Gud oprette et Rige" (Dan. 2, 44). En Gammel af Dage satte sig, og man frrte frem for ham En som en Menneskesrn, og ham blev gi’t Herredrmme, for at alle Riger skulde tjene og lyde ham (Dan. 7, 9. 13. 14. 22. 27). Og til disse kommer Pavlus’s Udsagn, at nDr Kristus har fuldfrrt sin Regerings FormDl, "da skal Srnnen ogsD selv underlFgge sig ham [Faderen], som UNDERLA’ HAM ALLE TING."–1 Kor. 15, 28.

God has established certain laws in harmony with which He operates.

     Guds RDd til MenneskeslFgten er blet forkastet uafladelig, undtagen af nogle fD, og som vi har pDvist, tillod han dem at gD deres egen Vej og at lade ham og hans RDd fare (Rom. 1, 28). DerpD indskrFnkede han sin sFrskilte Omsorg til Abraham og hans SFd, som ifrlge deres Bekendelse rnskede hans Vej og hans Tjeneste. 

     HjertehDrdheden hos dom som et Folk, og deres Hjerters Uredelighted over for Gud hindrede dem ikke alene ganske naturligt fra at ta imod Messias, men beredte dem lige sD naturligt for og frrte dem ind i den TrFngsel, som endte deres nationale TilvFrelse.

The "time of trouble" will be
the natural consequence of unrighteousness.

     Dette vilde haft en vidtstrakt Indflydeles pD Menneskene, om de ha’de Fnset Herrens [311] BelFring; men egensindige som altid, har de haft liden Nytte af Skriftens RDd, og Herrens Dags TrFngsel vil komme som en Frlge af Forsrmmelsen. 

     Tillige kan det siges at vFre Guds Vrede, eftersom den fremkaldes ved TilsidesFttelse af hans RDd og som Lrn for UretfFrdighed. Fra et andet Synspunkt er den Ulykkesnrd, der kommer over Verden, ikke des mindre det naturlige eller selvforskyldte Udfald af Synden, hvad Gud forudsD, og mod hvilket hans RDd vilde ha vFrnet dem, om de var blet ta’t til Frlge.

The world has disregarded God’s counsel.

The "voice of avarice" --Get all you can...

     Det er fD, der har gi’t Agt pD nogen af Delene. Kun en lille Flok har ofret sig; og ihvorvel Verden for sit Vedkommende slog det Valgsprog op: "Erlighed varer lFngst," har den i Almindelighed forsrmt at udfrre det i Handling. Den gav heller Agt pD Gerrighedens Rrst:–Se at fD alt, hvad du kan, af Rigdom, Ere og Magt i denne Verden, lige meget ad hvilken Vej du opnDr det, og uden Hensyn til, hvem der taber ved din Vinding. 

     Med eet Ord, denne Herrens Dags Ulykkesnrd vilde ikke, kunde ikke komme, dersom Guds Lovs GrundsFtninger blev iagttagne i nogen nFvnevFrdig UdstrFkning. Denne Lov, kort sammenfattet, er: Du skal elske Herren, din, Gud, af hele dit Hjerte, og din NFste som dig selv (Matt. 22, 37-39). 

     Det er, fordi det fordFrvede eller krdelige Sind er fjendsk mod denne Guds Lov og ikke er den underdanig, at TrFngselen vil komme som en naturlig Frlge deraf, som Hrst efter UdsFd.

The selfish, stony heart of man will become a heart of flesh.

     Hvorledes Selviskheden end optrFder, spirer den altid frem af samme Rod og ytrer sig kun forskellilgt efter de forskellige Frrsels- og Opdragelsesforhold og Omgivelser, Den [312] har vFret det samme Grundonde i alle Verdens Tidsaldre og vil vedblive at vFre, det, indtil der ved Messias’s kraftige Jernstyre vil indtrFde en Forandring, sD ikke Magt eller Gridskhed, men KFrlighed skal afgrre, hvad der er RET og sD tvinge den igennem, indtil alle kan ha Lejlighed til at lFre at kende de langt strrre Fordele af RetfFrdighedens og KFrlighedens i ModsFtning til Selviskhedens og Magtens Styre, indtil det selviske, stenhDrde Menneskehjerte under Indflydelsen af Sandhedens og RetfFrdighedens Sollys endnu en Gang, vil bli, hvad det var, da Gud kaldte det "sDre godt,"–et Krdhjerte,–Esek. 36, 26.

How did the change from Godlike love to selfishness come about?

Sustenance became the principal aim and interest of life.

     Da vore drdsdrmte ForFldre gik ud og begyndte Livskampen, srgende at forlFnge TilvFrelsenn til dens yderste GrFnse, var Torne, Tidsler og en gold Jordbund Synet, der strakes mrdte deres Blik, og det brydsomme Arbejde med disse Ting medfrrte TrFthed og Ansigtets Sved, som Herren ha’de sagt. Lidt efter lidt begydte de sjFlelige og sFdelige Egenskaber at forkrrbles af Mangel pD qvelse, hvorimod de lavere Egenskaber beholdt fuldere Spillerum pD Grund af stadig Brug. 

     At skaffe Opholdsmidler blev Livets vFsenligste FormDl og Interesse, og det Arbejde, dette kostede, blev den MDlestok, hvorefter alle andre Interesser vFrdsattes, og Mammon blev Menneskenes Herre. 

     Kan vi undres pD, at Menneskeheden under sDdamne OmstFndigheder blev selvisk, gridsk og vindesyg, sD enhver stFbte efter at fD mest,–frrst af Livsfornrdenhederne og for det andet af den Ere og de Nydelser, der skFnkedes af Mammon? Det er kun de naturlige Tilbrjelighed, som jo Satan har ta’t stor Fordel af.

The veil
of ignorance
and superstition
is now
being lifted.

Wealth brings
many evils
and some
blessings.

     Men efter som Tiden nFrmede sig, da Jehova ha’de i Sinde at velsigne Verden gennem en Oprejsning ved Messias, begyndte han at lrfte Uvidenhedens og Overtroens Slrr ved Fremkomsten af de nyere HjFlpemidler og Opfindelser, og med disse kom den almindelige Hrjning af Folket og Formindskelse af jordiske Herskeres Magt. Verdens Rigdomme er nu ikke lFnger i HFnderne pD dens Konger, men vFsenligst blandt Folket.

As people
take advantage
of educational facilities, they
begin to think
for themselves.

     Derfor gi’s der et Aristokrati, som har bDde Penge og Dannelse til Rygstrd og til HjFlp i sin vindesyge Kamp for at fD alt, det kan, og for enhver Pris holde sig selv i frrste RFkke.

     Men efter som Oplysningen spreder sig, efter som Folket tar Fordel af de nu sD rigelige HjFlpemidler til Uddannelse, begynder de at tÉnke for sig selv, og nDr Selvagtelsen og Selviskheden hos dem anspores af en Smule LFrddom,–undertiden en farlig Ting,–bilder de sig ind, at de ser Veje og Midler, hvorved alle Menneskers og isFr deres egne Interesser og OmstFndigheder kan fremhjFlpes pD Bekostning af Mindretallet, i hvis HFnder Rigdommen nu er.

     Mange af disse tror, uden Tvivl Frligt nok, at Mammonsdyrkernes sammentrrnende Interesser (deres pD den ene og de riges pD den anden Side) kan udjFvnes nemt og tilfredsstillende, og de har utvivlsomt den Frlelse, at hvis de var rige, vilde de vFre meget godgrrende og ganske villige til at elske deres NFste som sig selv. 

     Men de narrer sig rjensynlig serv; for i deres nuvFrende Tilstand [314] lFgger virkelig meget fD en sDdan Cnd for Dagen, og den, som ikke vilde vFre tro i Brugen af lidt af denne Verdens Gods, vilde heller ikke vFre det, om han ha’de strrre Rigdom. I Grunden godtgrres dette af Kendsgerninger; for nogle af de mest hDrdhjertede og selviske blandt de rige er dem, som pludselig har svunget sig op fra ringe Livsstillinger.

Hospitals

Libraries

     Disse Samfundsindretninger skylder nFsten altid de godhjertede og velgrrende blandt de rige deres TilvFrelse og er Sager, som de fattigere Klasser hverken har Tid eller i Almindelighed den fornrdne Uddannelse eller Interesse til at sFtte i VFrk og holde gDende.

There has been
a growing
opposition between
the wealthy
and labor.

The increase of
knowledge and
liberty brings
discontent.

     Frlgelig drages de rige tFttere til Regeringerne, og de daglrnnede Arbejdere begynderat tro, at Love og Regeringerne har til Opgave at strtte de rige og lFgge BDnd pD de fattige, og drages derved over mod Kommunisme og Anarki, idet de mener, at det vil tjene deres Interesser bedst, og ikke indser, at den vFrste Regering og den kostbareste er uhyre bedre end slet intet Styre.

     Mange Skriftstykker viser klart, at dette vil vFre Beskaffenheden af den TrFngselsnrd, hvorunder nuvFrende retslige, borgerlige og religirse Samfundsformer vil gD til Grunde, at det er dette, Forrgelsen af Oplysning og Frihed vil frre til pD Grund af Menneskets sjFlelige, sFdelige og legemlige Ufuldkommenhed. [315] 

     Disse Skriftsteder vil der bli henfrrt til pD sin Plads; men her kan vi kun grre opmFrksom pD nogle fD af de mange og imens henstille til vore LFsere, at i mange af det gamle Testamentes Profetier, hvori Egypten, Babylon og Israel spiller sD stor en Rolle, tiltFnktes der ikke alene en bogstavelig, men ogsD en andenhDnds og strrre Opfyldelse. 

     SDledes mD t. Eks. Forudsigelserne vedrrende Babylon Fald, o. a., anses for i hrj Grad overdrevne, om vi ikke ha’de sDvel et sindbilledligt og forbilledligt som et bogstaveligt Babylon for qje. Cbenbaringsbogen indeholder Forudsigelser, der optegnedes, lFnge efter at det bogstavelige Babylon, lD i Gus, og lar sig frrgelig kun tillFmpe pD det billedlige Babylon, og ved den nFre Lighed vises Profeternes Ord, der Dbebart rettes lige til det bogstavelige Babylon, saledes i en sFrskilt Forstand at hrre til det billedlige Babylon. 

     I denne strrre Opfyldelse betegner Egypten Verden, Babylon betegner Navnkirken, den sDkaldte Kristehed, hvorimod Israel, som allerede pDvist, ofte betegner hele Verden i dens retfÉrdiggjort Tilstand, sDdan som den vil bli,–dens herlige kongelige PrFstestand, dens hellige Leviter og dens troende og gudsdyrkende Folk, retfFrdiggjorte ved Forsonigens Offer og indfrrte i en Tilstand af Forligelse med Gud. 

     Velsignelserne loves Israel, Plagerne Egypten, og stFrke Babylon har Lrfte om en vidunderlig, fuldstFndig og evig Undergang, "som en stor Mrllesten kastes i Havet" (Cb. 18, 21) for aldrig at briges tilbage, men skal vFre til evig Afsky.

     Han skriver: "Nu vel, I rige! bryd ud i Klagehyl over disse eders Elendigheder, som nFrmer sig: Elders Rigdom er rDdnet op [har tabt sin VFrdi], og eders KlFder er mrlFdte; eders Guld og Srlv er rustet op, og deres Rust skal vFre til Vidnesbyrd mod eder og skal Fde eders Krd som en Ild; I opdyngede det i de sidste Dage. Se!

     "Lrnnen til de Arbejdere, som hrstede eders Marker,–den, som holdes tilbage af eder [i eders Grunker], skriger, og [316] Hrstfolkenes hrje RDb er kommet ind for Massernes Herres qren" (Jak. 5, 1-4). 

     Han frjer til, at den Klasse, der kommer i Nrd, har vFret vant til OverdDdighed, hvortil de har fDt Midlerne for en stor Del pD andres Bekostnig, blandt hvem der var nogle af de retfFdige, og af dem var, fordi de ikke stod imod, selve Livet blet udpresset. 

     Apostelen tilskynder "Brrdrene" til tDlmodigt at bFre, hvad end deres Lod mDtte vFre, idet de skuer opad og venter Udfrielsen ved Herren. Selve denne Tingenes Tilstand kan man nu se at nFrme sig, og ude i Verden blandt dem, som er vDgne, "vansmFgter Menneskene af Frygt og af Forventning om de Tig, som skal komme over Jorderige." 

     Alle ved, at det i vore Dage bFrer stadig nedad mod lavere Arbejdslrn, undtagen hvor Priserne holdes oppe ved kunstige Middler eller forhrjes ved Sammenslutninger, ArbejdsnedlFggelser o. a., og med Kendskab til Massernes nuvFrende Anskuelser kan enhver se, at det kun er et SprrgsmDl af Tid, nDr Udholdenhedens yderste GrFne vil vFre nDt, og et Oprrr sikkert vil pDfrlge. 

     Dette vil til GengFld sikkert nok fremkalde Falliter, lammende Forstyrring i Pengemarkedet og Stansning i OmsFtningen, fordi al Forretning, der drives i stor Stil, nu for det meste er bygget pD Kredit. Den naturlige Frlge af alt dette vil vFre at grre Titusinder, som er henviste til deres Fortjeneste for det daglige Brrd, arbejdslrse og at fylde Verden med Landstrygere og Personer, hvis Fornrdenheder spotter al Lov. 

     Da vil det gD sDledes til, som Profeten (Esek. 7, 10-19) beskriver, da Krberen ikke har nrdig at glFde sig eller SFlgere at grFmme sig; for Ulykke vil ramme den hele Hob, og der vil ingen Sikkerhed vFre for Ejendom. 

     Da vil alle HFnder vFre svage og hjFlpelrse, sD de ikke kan afvende Ulykken. De vil kaste deres Srlv pD Gaderne, og deres Guld vil bli [317] bortfjernet. Deres Srlv og Guld vil ikke formD at redde dem pD Herres Vredes Dag.

Destruction of
Jerusalem - 70 A.D.
A picture of trouble
upon Christendom

     Alle vil da indse, hvorfor disse SpDdomme om Herrens Dag skulde, som de er, vFre rettede mer eller mindre lige til Israel og Jerusalem, endskrndt SammenhFngen klart udviser, at hele MenneskeslFgten er indesluttet i de fuldstFndige Opfyldelser.

The trouble involves
all classes.

March 1917
Czar Nicholas II of Russia abdicates

November 1917
Bolshevik
Revolution

November 10, 1989
Berlin Wall,
symbol of Communist
oppression,
comes down

December 25, 1989
Communist Dictator Nicolae Ceausescu executed

     Tag et andet profetisk Vidnesbyrd (Sef. 1, 7-9. 14-18): 

"Herren har beredt en Offerslagtning, helliget sine indbudne (Jvfr. Cb. 19, 17). Og det skal ske pD Herrens Offerslagtning Dag, da vil jeg hjemsrge Fyrsterne og Kongers Srnner og alle, som klFder sig i udenlandske [indfrrte, kostbare] KlFder. 

     "Og jeg vil pD den Dag hjemsrge hver den [Plyndrer], som springer over DrrtFrskelen, dem, som fylder deres Herres Hus med Vold og Svig" [Dette viser ikke alene, at der vil bli en stor Grren af med Rigdom og Magt i denne TrFngselstid, men at de, som pD den Tid blir Himlens Redskaber til at nedbryde nuvFrende Samfundsformer, ogsD vil bli straffede for deres lige sD uretfFrdige FremfFrd; thi den kommende TrFngsel vil omfatte alle Klasser og bringe Ulykke over den hele Hob].

     "NFr er Herrens Dag, den store; den er nFr og haster sDre. Hrr! Herrens Dag! Bitterlilg skriger da den vFldige. 

     "En Vredes Dag er den Dag, en Nrds og TrFngsels Dag, en Omstyrtelses og qdelFggelses Dag, en Mrrkes og Dunkelheds Dag [Uvissheds og Forvarsels sD vel som nFrvFrende Nrds Dag], en Skyers [Ulykkers] og Mulms Dag, en Basunklangs [den syvende sindbilledlige Basun, som lyder hele denne [317] TrFngselsdag igennem,–ogsD kaldt Guds Basum, fordi den er forbundet med Tildragelserne pD denne Herrens Dag] og HFrskrigs Dag over de faste StFder og over de hrje Murtinder [hrjrrstede og sammentrrnende Fordrmmelser af stFrke og fastsiddende Regeringer]. 

     "Og jeg vil Fngste Menneskene, og de skal gD som Blinde [famlende i Uvisshed, ikke vidende, hvilken Vej da skal slD ind pD], thi mod Jehova har de syndet; og deres Blod skal udrses som Strv, og deres Krd som Mrg. 

     "Hverken deres Srlv eller deres Guld skal kunne reddle dem pD Herres Vredes Dag [skrndt Rigdom tidligere kunde skaffe enhver Bekvemmelighed og Livsnydelse], men ved hans NidkÉrheds ILD skal hele Jorden bli fortFet; thi han vil grre Ende pD, ja pludselig grre Ende pD alle dem [de rige], der bor pD de." 

     [Denne Omstyrtelse vil rdelFgge mange af de rige i den Forstand, at de vil ophrre at vFre rige, skrndt den utvivlsomt ogsD vil medfrre Tabet af mange Menneskeliv i alle Klasser].

     Vi skal ikke forsrge at frlge Profeterne, idet de fra forskellige Standpunkter i det enkelte beskriver den Dags TrFngsel, men skal i Korethed forfrlge den ovefor af Profeten sidst henkastede Tanke, nemlig FortÉringen af hele Jorden ved Guds NidkFrheds ILD. Denne Profet henfrrer til den samme Ild, m. m., igen (Sef. 3, 8. 9), sigende:

The fire
of God’s zeal
is symbolic,
not a literal fire.

     "Bier pD mig, siger Jehova, pD den Dag, jeg rejser mig til at grre Bytte! Thi min Dom er, at jeg samler Hedningefolk, sanker Riger sammen, udrser min Harme over dem [Rigerne], al min brFndende Vrede [Samlingen af alle Nationers Folk om fFlles Interesser i Kamp mod nuvFrede Regeringer er i Tiltagende, og Frlgen vil bli en Sammenslutten af Rigerne for fFlles Sikkerheds Skyld, sD at TrFngselen vil komme over alle Riger, og alle vil falde]; thi ved min NidkFrheds Ild skal hele Jorden bli fortFret. 

     "Thi [da, efter denne Omstyrtelse af Riger, efter denne qdelFggelse af den nuvFrende Samfundsorden i TrFngselstiden] da vil jeg gi Folkene andre, rene LFber (Eng. et rent Sprog) [det rene Ord–ubesmittet af menneskelig Overlevering], [319] for at de allesammen skal pDkalde Herrens Navn, for at de skal tjene ham endrFgtig."

      Guds NidkFrheds Ild er et Sindbillede, og det et Kraftigt. Det betegner den hrje Grad af TrFngsel og qdelFggelse, som vil omspFnde hele Jorden. At det ikke er Ild i bogstavelig Forstand, hvad nogle mener, fremgDr af den Kendsgernig, at Folket blir tilbage efter den og blir velsiget. 

     At Folket, som blir tilbage, ikke er af de Hellige, hvad nogle vil ha forstDt, fremgDr klart deraf, at de da omvender sig til at tjee Herren, hvorimod de Hellige jo allerede er omvendte.*)

Other symbols
in Scripture.

*) Vi omtaler dette som en ModvFgt mod nogles PDstand om, at Ilden skal tD’s bogstavelilg, og at Jorden bogstavelig skal smFltes, o. s. fr.       For at fD det til at passe med deres Opfattelse pDstDr disse, at de her omtalte Folk er de Hellige, som, efter at Jorden er smFltet og afkrlet, vil vende tilbage til den og bygge Huse og bo i dem, plante VingDrde og Fde af deres Frugter og lFnge grre sig til gode ved deres HFnders Gerninger.      De anser de nuvFrende fD Cr for en Opdragelse eller Forberedelse til at arve og glemmer, at det derved indvundne vilde gD fuldstFndig tabt under Oplevelserne i Luften i Lrbet af de tusind eller flere Crs Venten pD Jordens Afkrling–ifrlge deres SynsmDde.       Dette er en alvorlig Fejltagelse og kommer af en altfor bogstavelig Fortolkning af vor Herres og Apostlernes og Profeternes Billedsprog, Lignelser, Sindbilleder og mrrke Taler.       Forfrlgende den samme Fejltagelse pDstDr de, at der ingen BjFrge og Have vil vFre efter denne Ild; de indser nemlig ikke, at alle disse sD vel som Ilden er Sindbilleder.

Mountains = Kingdoms

     Og nDr Svovl frjes til Ild i Sindbilledet, er det en ForstFrkning af Taken om qdelFggelse thi intet er mere drFbende for alt Slags Liv end Svovldampene.

Peter’s
symbolic
prophecy

    "Den davFrende [320] Verden gik under, oversvrmmet af Vand. [Ikke bogstaveligt forgik Jorden og Himlene der, men den Husholdning eller Tingenes Ordning, der bestod frr Syndfloden, den gik til Grunde]. 

     Men de nuvFrende Himle og Jorden [den nFrvFrende Husholdning], opholdte ved det samme [den guddommelige Myndigheds] Ord, blir bevarede til Ilden." 

     Den OmstFndighed, at det var virkeligt Vand, leder nogle til at tro, at Ilden ogsD mD vFre virkelig, men det frlger pD ingen MDde deraf. Guds Tempel var engang af naturlige Stene, men dette kuldkaster ikke den Kendsgerning, at Menigheden, som er det sande Tempel, opfrres til en Dndelig Bygning, et helligt Temple, ikke af jordisk Materialfe. 

     Noa byggede ligeledes en virkelig Ark, men den var et Forbillede pD Kristis og hans Magt, som vil forny og omdanne Samfundet.

The symbolic
heavens
and earth
will pass away
in the great trouble.

"...the earth
abideth
for ever."
Ecclesiastes 1:4

Apostle Peter

Apostle John

Apostle Paul

The Prophet Malachi’s symbols

    "Men komme vil Herrens Dag som en Tyv [ubemFrket], da Himlene [nuvFrende Magter i Luften, for hvilke Satan er Hrvdingen eller Fyrsten] skal forgD med Brag, og Elemeterne skal komme i Brand og oplrses, og Jorden [Samfundsbygningen] og de Gerninger, som er pD den [Stolthed, Rang, Aristokrati, KongevFrdighed], skal opbrFndes. 

     "PD Grund af hvilken [Guds Dag] Himlene skal antFndes og oplrses og Elementerne komme i Brand og smFltes. 

     "Men vi forventer efter hans ForjFttelse nye Himle [den nye Dndelige Magt–Kristi Kongedrmme] og en ny Jord" [det jordiske Samfund indrettet pD et nyt Grundlag,–pD KFrlighedens og RetfFrdighedens fremfor pD Magtens og Undertrykkelsens Grudlag].–2 Pet. 3, 6. 7. 10-13.

    Det brr erindres, at nogle af Apostlerne var tillige Profeter,–navnlig Peter, Johannes og Pavlus. Og hvorvel de som Apostler var Guds Talerrr til at udlFgge forudgDende Profeters Udsagn til Gavn for Menigheden, blev de ogsD brugte af Gud som Profeter til at forudsige tilkommende Ting, der, efterhDnden som Turen til at opfyldes kommer til dem, blir Mad i rette Tid for Troens Husfolk, og til at uddele denne oprejser Gud i sin egen Tid passende Tjenere eller [321] Fortolkere. (Se vor Herres Udtalelse herom i Matt. 24, 45. 46). 

     Som Profeter pDvirkedes Apostlerne til at skrive Ting, som de af den Grund, at disse Tings Opfyldelse ikke faldt i deres Tid, derfor kun ufuldkomment var i Stand til at fatte, ganske som det var med de gammeltestamentlige Profeter (1 Pet. 1, 12. 13), skrndt deres Ord lig disses blev sFrskilt ledede og styrede, sD de har en Meningsdytbde, som de ikke vidste af, da de brugte dem. 

     SDledes blir Menigheden i fuldeste Forstand altid vejledt og nFret af Gud selv, hvem der sD end er hans Talerrr eller Overfrringsmidler. 

     Frlelsen af dette mD lede os til at ha strrre Tillid og Tro til Guds Ord uagtet Ufuldkommenhederne hos nogle af hans Talerrr.

     Profeten Malakias taler (4, 1) om denne Herrens Dag under samme Billede. Han siger: "Dagen kommer, brFndende som en Ovn; da skal alle hovmodige og hver den, som rver Ugudelighed, vFre Halm, og Dagen, som kommer, skal sFtte dem i Brand,... sD den ikke levner dem Rod eller Gren."

     Stolthed og enhver anden Crsag, hvoraf Hovmod og Undertrykkelse atter kunde fremspire, vil bli aldeles fortFret ved Herrens Dags store TrFngsel og ved den tusindDrige Tidsalders Eftertugt,–af hvilke den sidste beskrives i Cb. 20, 9.

Haughtiness
and oppression
will be entirely consumed.

     Men ihvorvel Hovmodet (i alle sine Former syndigt og afskyeligt) skal med Rod oprykkes og alle de hovmodige og ugudelige aldeles rdelFgges, frlger dog ikke deraf, at der ikke er HDb om Forbedring i denne Klasse. 

     Neh, takket vFre Gud. Medens denne Guds retfFrdige Harmes Ild brFnder, vil Dommeren gi Lejlighed til at rive nogle ud af den fortÉrende Ild (Jud. 23), og kun de, som afslDr HjFlpen, vil gD til Grunde tillige med deres Hovmod, fordi de har gjort det til en Del af deres Karakter og nFgter at omvende sig.

     "Men hvo udholder den Dag, ha kommer, og hvo kan bli stDende [bestD Prrven], nDr han lar sig se? Thi han er som en SmFlters Ild... Og han skal sidde og smFlte og rense Srlvet, og han skal rense Levis Brrn [Forbilleder pD troende, af hvilke den kongelige PrFstestand er de ypperste] og lutre dem som Guld og som Srlv, og de skal bringe Herren Offergaver i RetfFrdighed."

Symbolic fire
will utterly destroy every error.

Gold, Silver and Precious Gems symbolize Divine Truths and Corresponding Character

     Efter at ha vidnet, at han kun henfrrer til dem, der bygger deres Tro pD den eneste godkendte Grundvold, Kristi Jesu fuldendte GenlrsningsvFrk, siger han: 

     "Og dersom nogen bygger pD Grundvolden Guld, Srlv, hostbare Stene [den guddommelige Cbenbarings Sandheder, eller] TrF, Hr Halm [den menneskelige Menings og Overleverings Vildfarelser],–hver enkelts VFrk vil bli Dbenbart [det vil bli synligt, hvordan det egenlig er]; DAGEN vil nemlig opklare det, for ved ILD blir det Dbenbaret; og hvordan hver enkelts VFrk [Trosbygning] er, det vil Ilden gortgrre." 

     Sikkert vil selv de mest fordomsfulde indrrmme, at den Ild, som prrver et Menneskes Tro, ikke er virkelig Ild; men Ild er et prFgtigt Sindbillede, der bruges til at fremstille den fuldstFndige qdelFggelse af Trosvildfarelser, der her fremstilles som TrF, Hr og Halm, hvorimod denne Ild vil vFre ude af Stand til at rdelFgge den Trosbygning, der er opfrrt med den guddommelige Sandheds Guld, Srlv og kostbare Stene pD Kristi Genlrsningsoffers Klippegrund.

     Apostelen viser dette, idet han siger: "Dersom nogens VFrt, som ha opfrrte [pD Kristus], blir stDende, vil han fD Lön." [Hans Lrn vil bli i Forhold til hans Troskab i at bygge, i Forhold til som han vragede den menneskelige Overlevering og byggede i Overensstemmelse med Guds Ord, Sandheden.] 

     "Dersom nogens [323] VFrk blir opbrFndt, vil han lide Tab [Tab af Lrnnen, pD Grund af Utroskab], men selv vil han bli frelst, dog sDledes som gennem Ild,"–svidt, forbrFndt og skrFmmet. Alle de, som bygger pD Kristi Genlrsnings Klippegrund, er sikre; ingen, der sFtter sin Lid til has RetfFrdighed som sit Skjul, vil nogen Sinde bli aldeles til Skamme. Kun de, som med Vilje forkaster ham og hans Gerning, efter at de er kommet til en klar, fuld Kundskab derom, stDr i Fare for den anden Drd.–Heb. 6, 4-8; 10, 26-31.

A storm
symbolizes
the trouble
of the Day
of the Lord.