Judg8Norweg

	“Gud har sat en Dag, pD hvilken han vil drmme Jorderiget med RetfFrdighed ved en Mand, som han dertil har beskikket”– “Jesus Kristus, den retfFrdige.” “Thi Faderen drmmer ikke nogen, men har gi’t Srnnen al Dom.” –Apg. 17, 31. 1 Joh. 2, 1. Joh. 5, 22. [145]
	Der rDder en meget vag og usikker Forestilling med Hensyn til Dommens Dag. Den almidelig nFrede Opfattelse er, at Kristus vil komme til Jorden og siddle pD en stor hvid Trone, og at han vil stFvne Hellige og Syndere alle som een frem for sig til at drmmes, under store NaturomvFltninger, – JordskFly, Dbnede Grave, revnede Klipper og faldende, at de skFlvende Sydere vil bli bragte fra den evige Ve’s Dybder for at hrre deres Synder opregnede for kun igen at vises tilbage til en evig og ubarmhjertig Dom, og at de Hellige vil bli bragte fra Himlen for at vFre Vidne til de fordrmtes Elendighed og Fortvivlelse, igen hrre Afgrrelsen for deres eget Vedkommende og vende tilbage. Ifrlge den herskende SynsmDde fDr alle deres Dom og Lrn ved Drden, og denne anden, som til Forskel sFdvanlig kaldes den almindelige Dom, er slet og ret en Gentagelse af den frrste Dom, men til ingen tFnkelig Nytte, siden man pDstDr, at der ved Drden TrFffes en Afgrrelse, der er aldeles gyldig og uigenkaldelig.
Is the Day of Judgment a 24-hour day?	[147] Al den Tid, der tFnkes at vFre bestemt til dette storslDede Arbejde at drmme Billioner, er et Drgn pD fireog-tyve Timer. Et nylig i Brooklyn-Tabernaklet afholdt Foredrag var et Udtryk for den almindelige Opfattelse om denne Sag. Det gav en fremkunstlet omstFndelig Beskrivelse af Arbejdet pD Dommens Dag og fremstillede det som fuldendt pD fire-og-tyve Timer.
Figurative language Parable of the Sheep and Goats	Dette er en meget ilde Opfattelse og savner al Overensstemmelse med det indblFste Ord. Den er fremkommet af en altfor bogstafvelig Fortolkning af vor Herres Lignelse om FDrene og Bukkene (Matt. 25, 31-46). Den er et Eksempel pD det urimelige i Tillrbet til at pDtvinge billedligt Sprog en bogstravelig Udtydning. En Lignelse er aldrig en nrjagtig Fremstilling, men bare en Sandheds Opklaring ved noget, som i.mange Henseender er den lig. Om denne Lignelse var en bogstavelig Fremstilling af den MDde, hvorpD Dommen vil bli frrt, vilde de ha Hensyn til rigtige FDr og Bukke, ganske som der stDr, og aldeles ukke til MenneskeslFgten. Lad os nu undersrge en mere skriftgrundet sD vel som fornuftigere Opfattelse af Arbejdet og Udfaldet af den store Dommedag, som Gud har fastsat, med hvilke fornuftige og skriftgrundede Slutninger alle Lignelser og Talebilleder skulde stemme overens og virkelig ogsD grr.
Judgment includes a trial, and a decision based on the trial.	Udtrykket Dom betegner mere end ligefrem Afgivelsen af en Kendelse. Det rummer Begrebet af en Udersrgelse sD vel som en Afgrrelse grundet pD denne Udersrgelse. Og dette gFlder ikke alene det danske Ord Dom, men ogsD det grFske, som det gengir.
"Day" can represent a period of time.	Udtrykket Dag i Skriften betegner virkelig et hvilket som helst afgrFnset eller sFrskilt Tidsrum, skrndt det i den gFngse Talebrug som oftest bruges om tolv eller fire-og-tyve Timer. SDledes kaldes i Bibelen den hele Skabelsestid en Dag, hvor vi lFser: “Den Dag, da Jehova Gud gjorde Jord og Himle” (1 Mos. 2, 4),–et langt, bestemt Tidsafsnit. SD lFser vi om “Fristelsens Dag i qrknen”–fyrretyve Cr (Heb. 3, 8. 9), “Frelsens Dag” (2 Kor. 6, 2), ogsD “HFvnens Dag,:” “Vredens Dag” og “TrFngsles Dag,”–Udtryk, der [147] bruges om et Tidsrum af fyrretyve Cr ved Enden af den jrdiske Tidsalder og om en lignende TrFngselstid ved Slutningen af den evangelske Tidsalder. SD lFser vi atter om “Kristi Dag,” “Dommens Dag” og – Udtryk, der har Hensyn til Millenniets Tidsalder, hovri Messias skal herske over, regere og drmme Verden i RetfFrdighed, idet han tilstDr Prrvetid sD vel som afsiger Kendelse. Og om det Tidsafsnit er der skrevet: Han skal drmme Jorderiget med RetfFrdighed (Apg. 17, 31). Hvorfor nogen skulde tFnke sig, at denne Dommens Dag kun er tolv eller fire-og-tyve Timer lang, medens de indrrmmer en mere omfattende Mening af Ordet Dag i andre lignende TilfFlde, er mere, end man kan fatte, undtagen med den ForudsFtning, at de er blet pDvirkede af Overleveringen uden tilbrrlig Bevisgrund eller Undersrgelse.
There is more than one Judgment Day in the Scriptures.	Hvorvel Skriften taler om en stor Doms- eller Prrvedag, der endnu hrrer Fremtiden til, or viser, at det overvejende Flertal af Menneskeheden skal ha deres fuldstFndige Prrve og endelige SkFbne afgjort pD de Dag, lFrer den ogsD, at der har vFret andre Domsdage i Lrbet af hvilke visse udvalgte Klasser har vFret pD Prrve.
The world’s first Judgment Day was in Eden.	Den frrste store Dom (Prrve og Afgrrelse) var i Begyndelsen, i Eden, da hele MenneskeslFgten, som var til Stede i Adam, des Hoved, stod pD Prrve for Gud. Udfaldetaf denne Prrvelse var Dommen: Skyldig, ulydig, uvFrdig til livet, og den tilkendte Straf var Drden:–“Drende skal du dr.” (1 Mos. 2, 17, Eng.). Og “alle i Adam drr” derfor. Hin Prrvetid i Eden var Verdens frrste Domsdag, og Dommerens (Jehovas) Afgrrelse har lige siden stDt ved Magt.
Every funeral procession demonstrates the death sentence. Death is like a sleep; Resurrection is like an awakening. "Lazarus, Come Forth!"	*“Guds Vrede Dbenbares* fra Himlen mod al UretfFrdighed.”** Den kan ses i ethvert Ligfrlge. Enhver [148] Grav er et Vidne derom. Den frles i enhver Lidelse og Smerte, vi har,–som alt er Frlger af den frrste Prrve og Afgrrelse–Guds retfFrdige Kendelse, at vi er uvFrdige til Livet og de Velsignelser, der oprindelig srrgedes for til Mennesket, da han var lydig og i Guds Lighed. Men MenneskeslFgten er blet lrskrbt fra hin frrste Prrves Afgrrelse ved det ene Offer for alle, som den store Genlrser gav. Alle er genlrste fra Graven og fra Drdsdommen–qdelFggelse,–som pD Grund af denne Genlrsning ikke lFnger er ast anse for Drd i Ordets fulde, stedsevarende Mening, men heller en midlertidig Srvn; for pD TusindDrsdagens Morgen vil alle bli vFkkede af Livgiveren, som genlrste alle. Kun Menigheden af troende i Kristus er endnu i nogen Forstand frigjorte eller undsluppet fra denne oprindelige DomfFldelse og Straf, og deres Frigrrelse er endnu ikke virkelig, men blir kun regnet for det i Kraft af Tro. Vi er kun “frelste i H*Dbet.”* Vor virkelige Frigrrelse fra denne Drdsstraf (pDdraget i Adam og fundet Udvej fra ved at komme ind i Kristus) vil vi ikke fuldt ud opleve frr Oprejningsmorgenen, da vi tilfreds skal opvDgne i vor Genlrsers Skikkelse. Men at vi, som er kommet til Kundskab om Guds nDdefulde Plan i Kristus, “har undflyet den Forg*Fngelighed,* som [endnu] er over Verden,” det er sD langt fraat godtgrre, at andre ikke skal ha noget FremtidshDb om at undfly, at det snarere beviser det modsatte; for vi er en Frrstegrrde for Gud af hans Skabninger. Vor Udvej fra Drden i Adam til Livet i Kristus er kun en Forsmag pD Frigrrelsen af hver den, der vil la sig frigrre fra ForgFngelighedens TrFldom til den Livets Frihed, der er alle deres Ret, hvem Gud vedkender sig som Srnner. Alle, som vil, kan bli udfriede fra Drden til Livet uden Hensyn til deNaturforskelle, som Gud har udset til sine Srnner pD forskellige TilvFrelsestri. Evangeliets Tidsalder er Prrvedagen til Liv eller Drd for dem, som er indbudne til at fD Del i guddommelig Natur.
Another Judgment Day has been provided.	Apostelen underretter os om, at Gud har sat en anden Dag, pD hvilken han vil drmme Verden igen. [149] Hvorledes kan dette vFre? Har Gud skiftet Sind? Er han kommet til den Slutning, at hans Afgrrelse i den frrste Prrve var uretfFrdig, for streng, s